Computeren – hverdagens design

Computeren er både et stykke hverdagsdesign og et kommunikationsredskab for det moderne menneske. I dag er det svært at forestille sig at skulle være foruden dette hypermoderne stykke teknologisk vidunder. Med skabelsen af Internettet blev der åbnet for helt nye kommunikationsmønstre i vores kultur, både professionelt og for den private forbruger. På samme måde som månelandingerne i 60´erne kom til at betyde, at vi løftede hovedet og kiggede ud over vores egne landegrænser, har computeren fået os til at se på verden i et globalt perspektiv. Det er blevet muligt at komme i kontakt med andre mennesker på den anden side af jordkloden i løbet af ganske få sekunder, og informationer udveksles hurtigt og effektivt. Foreløbig er det i høj grad de såkaldte udviklede lande der har haft glæde af computeren, mens informationsteknologi ikke er tilgængelig i særlig stort omfang i de fleste udviklingslande. Enhver dansk skoleelev arbejder i dag med en computer. I dag både debatteres og eksperimenteres i forbindelse med computerens fremtid, sådan som det vil fremgå nedenfor (se “ A Bright Green Lap Top” og “Free Soil)”.

Computer Copy. Foto: MacBook Rro computer. Foto: Appels hjemmeside


 

Relaterede sider:
  1. Computeren og miljøet Mere end en milliard computere er blevet sendt på markedet...
  2. Move: A Bright Green Laptop Design idé: En bæredygtig bærbar – designet til ikke at...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  4. Bæredygtigt design Hvad er bæredygtigt design? Bæredygtighed tænkning udfordrer i disse år...
  5. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...