Computeren og miljøet

Børsen i Hong Kong, Foto: Andreas Gursky

Børsen i Hong Kong, Foto: Andreas Gursky

Mere end en milliard computere er blevet sendt på markedet siden informationsteknologiens begyndelse i 1975. På verdensplan produceres i øjeblikket 100 millioner computere om året. Der kræves hele tiden fornyelse af computerbestanden, fordi maskinerne og teknologien forældes med stor hast. Produktion og forbrug af elektronisk udstyr er en af de hurtigst voksende brancher i verden, og såvel hardwaren som de mere luftige produkter på Internettet og i cyberspace er årsag til enorme kapitalbevægelser og spiller en afgørende rolle i forbindelse med politiske beslutninger. Samtidig er der opstået en stigende erkendelse af de problemer, der følger i kølvandet på et ekspanderende IT-marked, nemlig en tiltagende miljøbelastning på grund af et stigende energiforbrug og problemer med den øgede mængde elektronisk affald.

Internettet og energi

Siden 1990′erne har det været et politisk mål, at alle danskere skulle have adgang til bredbånd. Hvad de fleste ikke ved er, at adgangen til information faktisk kan være en tikkende bombe under miljøet. En nyere dansk undersøgelse viser, at en tur på Internettet koster 50 % mere i energi, end du kan se på din elmåler. Hver gang, der bruges en kilowatttime på strøm til computeren, medfører det yderligere en halv kilowatttimes elforbrug udenfor murene. Denne skjulte energi bliver brugt til at sende, lagre og behandle informationer og endvidere til at holde serverne nedkølede i den anden ende af linjen. Vores elforbrug i hjemmet til IT i hverdagen har gennem de seneste 20 år været støt stigende. Forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut har påpeget, at der ingen kontrol er med dette forbrug. Problemstillingen er, at et stigende strømforbrug er med til at udhule effekten af de mere energivenlige køle-fryseskabe, der ellers skulle holde vores CO2–forbrug nede. Der anvendes en stor mængde energi på at producere teknologi i fjernere liggende lande, hvor der næsten ikke er nogen miljøkrav – og store mængder teknologi ender som miljøfarligt affald.

Elektronisk affald

Alene i EU bliver der produceret 8,7 mio. tons elektronikaffald hvert år, men kun 2,1 mio. tons indsamles og genanvendes via et kontrolleret system. De resterende 75% ved ingen præcis, hvad der sker med. Meget tyder på, at en del affald ender som en illegal strøm af elektronikskrot fra vesten til især Afrika og Asien. Her er lokale opkøbere klar til at aftage affaldet for at videresælge metaller, som fx jern og bly. Greenpeace Norden har gjort opmærksom på, at elektronikaffaldet indeholder farlige kemikalier og skal behandles med omhu, men Vesten sender en del af problemet videre til Afrika og Asien. Elektronikaffald adskiller sig fra husholdningsaffald på flere måder. Det indeholder farlige stoffer, der som affald kan skabe alvorlige miljøproblemer, med mindre det behandles forsvarligt. Der er tale om: bly, cadmium, kviksølv, bromeret flammehæmmet plast og PBC – polykloreret bifenyl. Miljøbelastningen ved forbrænding og deponering af elektroniske affaldsprodukter er langt større end fra husholdningsaffald. Væksten i elektronikaffald er omkring 5% om året og 4 gange større end for husholdningsaffaldet.

Kinesiske kvinder skiller printplader, Foto: Greenpeace, Natalie Behring

Kinesiske kvinder skiller printplader, Foto: Greenpeace, Natalie Behring

Guiyu-distriktet

I Guiyu i Kinas Guangdongprovins sorterer tusinder af fattige arbejdere for få yen det farlige computeraffald fra i-landene. Det sker uden hensyn til arbejdernes helbred eller det omgivende miljø. Kinesiske kvinder skiller uden beskyttelse computer-printplader ad på lossepladser for elektronisk affald. Når printpladerne er blevet sorteret, bliver de brændt over åben ild for at udvinde metaller. Smeltningen frigiver store mængder af giftige gasser. Ifølge en NGO-rapport arbejder hundredetusinde mennesker i dette gigantiske industriområde. E-affaldet fra industrilandende afskibes i havnene i Canton og Nanhai, hvorfra lastbiler i fast rutefart bringer det videre til Guiyu. Denne handel med elektronisk affald fra Vesten er en skjult side af globaliseringen. Det er således udviklingslandene, der betaler den højeste pris for vores ’forbrug og smid væk’ kultur i relation til vores elektroniske produkter.

Relaterede sider:
  1. Computeren – hverdagens design Computeren er både et stykke hverdagsdesign og et kommunikationsredskab for...
  2. Grøn elektronik Bæredygtig elektronik og energiøkonomi Meget af den nye forbrugerelektronik er...
  3. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  4. Sådan fungerer en vindmølle En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve...
  5. Livscyklusvurdering (LCA) af Vestas Møller Vestas har siden 1999 arbejdet med livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment,...