Miljøbevidsthed og design

 70´ernes begyndende miljøbevidsthed

Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’ tendenser, og med oliekrisen i 1973 blev opmærksomheden på, at jordens ressourcer ikke er til rådighed i  uendelige mængder, almen viden. I årtierne efter blev både genbrug og alternativer til  de traditionelle energikilder og materialer områder, som designerne fokuserede på. F.eks. så man nu plastikflasker anvendt til fleece – både som beklædning og i møbelproduktion. Danmark blev aktør i forhold til alternativ energi og internationalt kendt for sin vindmølleproduktion. Møllernes vinger er fremstillet af et plastmateriale, polyester med indbyggede glasfibre – meget velegnet til formålet med sin ringe vægt, store styrke og smidighed. Her gik ingeniørmæssig faglighed hånd i hånd med den industrielle designers formforståelse og æstetiske sans. Op igennem både 7oérne og 80érne blev plastikkens status ændret, ikke som billig konkurrent til de dyre ædle materialer, men som miljøforurenende produkt med ringe nedbrydningspotentiale.

  

Dansk design og plastik

Hus af LEGO klodser. Foto:

Hus af LEGO klodser. Foto: Pernille Klemp

I Danmark har designere jublet over plastikkens iboende egenskaber.  LEGO-klodsen er en klassiker og en indikator for ”leg godt”. 

Margrethe skål. Foto:

Margrethe skål. Foto: Pernille Klemp

 Margretheskålen, 1954, er en af de største danske plastiksucceser. En både enkel og kompliceret form med hældetud og udkrænget håndtag. Den blev opkaldt efter vore nuværende dronning og er fremstillet i flere millioner eksemplarer – i dag et industrielt ikon. 60érnes POP-design er et brud med den danske designtradition (som havde en forkærlighed for at arbejde i træ), og ikke mindst Panton viser  med Pantonstolen fra denne periode, en frisvingeren  i ét stykke formstøbt plast, plastikkens muligheder i masseproduktion.

Reaktionen på plastik og den kritiske dimension

Efter bl.a. oliekrisen i 70´erne kom der en reaktion på forbrugssamfundets forherligelse af plastik, og designfaget blev stillet overfor nødvendigheden af at tænke i nye materialer og holdninger til design – nye paradigmer begyndte at dukke op og pensum på designskolerne inkluderede økologi mm.     

Designer og designteoretiker Victor Papaneks aktive påvirkning af  uddannelsesmiljøet i designkredse fra 70érne

Som både Papanek og den Italienske designforsker Ezio Mazini har påpeget, er det en væsentlig udfordring for designere i dag at udvikle produkter på baggrund af sociale og bæredygtige kvalitets- og værdikriterier – som fremmer radikalt nye måder at konsumere på. Den spirende økologiske bevidsthed i 70érne, hvor oliekrisen i Vesten indikerer et skift i menneskers optagethed af produkter og genstande,  sammenholdt med interessen for andre livsformer ( ex. Christiania, bofællesskaber og kollektiver, økologisk landbrugsproduktion etc. ) og en bevægelse væk fra forbrugssamfundets konsumerende adfærd – alt dette åbnede for både en forskningsmæssig interesse, en designfaglig interesse og en produktionsmæssig interesse for at påbegynde nye initiativer og andre tænkemåder. Her var Victor Papanek en af de store bidragsydere på designområdet, og han blev fortaler for at formgive med udgangspunkt i en helhedsvurdering af de sociale, økonomiske og naturbetingede ( bionek) forudsætninger, som hvert projekt definerer og anviser. Ikke mindst har han forholdt sig til: ” Problemet med plastik” og har været igangsættende på designområdet i forhold til bæredygtighed. Han mener, at designeren i dag kan benytte mange andre materialer, og at de er til rådighed, at designeren skal bidrage innovativt til nye måder  og andre veje for design, som gør det ‘almindeligt’, at benytte de ‘nye materialer’ – plastik som nyt progressivt materiale er udlevet, og  nedbrydelige  materialetyper som alternativer til plast vil finde vej. De tankegange, som Papanek med flere igangsatte  på designområdet, har gjort den kritiske dimension i designfagene central og en nødvendig indfaldsvinkel, når der skal arbejdes med bæredygtigt design i det 21 årh.   

I dag er mange eksperimenter og holdninger i spil i designkredse, hvor designeren som en del af sin faglige identitet naturligt tager stilling til økologi og bæredygtighed. Anne Bannick ( se PapCorn) er et eksempel på en dansk designer, som menneskets forhold til naturen ligger så stærkt på sinde, at hun ikke kan forestille sig at se bort fra denne sammenhæng. Modsat de klassiske designparadigmer, hvor det ofte  handler om at designe genstande med en lang holdbarhed og i tidløst design bevæger Anne Bannicks PAPCoRN ( komposterbart service i plantefiber og bioplast)  sig den anden vej - her handler det om at forgå - målet for produktet er at forgå! – dvs. indgå i naturens kredsløb.

PAPCoRN tallerken med spork, Anne Bannick og Lene Vad, 2004. Foto:

PAPCoRN tallerken med spork, Anne Bannick og Lene Vad, 2004. Foto: Claus Christensen

 Hvorfor ser vi så ikke PAPCoRN og tilsvarende innovative tiltag i butikkerne som den nye tids hverdagsdesign? Et svar er, at produkterne skal være økonomisk bæredygtige, og hvis et sæt éngangsservice ( PAPCoRN kan bruges et par gange) som dette kommer til koste omkring 100 kr., er det kun en lille gruppe forbrugere som vil efterspørge det. Den økonomiske side af sagen vægter tungt, selvom her er tale om et produkt, der designfagligt set er til et 12 tal, og hvor der er tænkt både i ergonomi, funktion, æstetik og bæredygtighed. Produktionsomkostningerne skal ned, hvilket kræver mod fra virksomhedernes side eller offentlige støttekroner. Denne designfortælling er ikke enestående og vidner om, at de vanskeligheder vi står overfor ikke bare handler om mangel på værdige design alternativer, men om vanskelighederne ved at få disse nye resultater til at virke i en bæredygtig økonomi. Produktionsvirksomheder og designvirksomheder kan muligvis ikke bære den økonomiske byrde ved at søsætte sådanne projekter, mens politikerne vil kunne skabe nye og andre rammer for den slags produkter i form af lavere skatter og afgifter eller ved direkte støttekroner.

Relaterede sider:
  1. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  2. Vindmøllens design og æstetik »Med nutidens mølleparker tilfører vi landskabet og os selv...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  4. Computeren – hverdagens design Computeren er både et stykke hverdagsdesign og et kommunikationsredskab for...
  5. Bæredygtigt design Hvad er bæredygtigt design? Bæredygtighed tænkning udfordrer i disse år...