Plastik i en designhistorisk kontekst

Plastik, det 20.årh.´s materiale.

Vi ser på plastik som det nye materiale, der især efter 1945 blev anvendt som formsubstans i produktionen, og i vidt omfang i produktion af designgenstande, fra livsstilsdesign til nyttegenstande. Det startede med bakelit, forløberen for plastik. Plastik blev det 20. århundredes materiale og begejstringen for plast blev stor blandt designere og formgivere og ikke mindst hos teoretikere:  

”Plastiken er en husholdningssubstans. Den er det første magiske materiale til prosaisk brug; men det skyldes just at denne prosaiskhed giver en triumferende eksistensberettigelse: for første gang retter kunstproduktet sig imod det almindelige, ikke mod det sjældne”…”hele verden kan plastificeres, til og med selve livet, ser det ud til, eftersom man er begyndt at fremstille pulsårer af plast” ( Barthes, Roland, ”Mytologier, Gyldendal 1991.”)

Citatet  viser tydeligt hvilke muligheder plastikken rummede, ikke mindst som demokratisk materiale, nu var det ikke længere forbeholdt “de rige” at følge modens luner eller sætte dagsorden for nye trends, nej, nu kunne alle være med.  

Nedgangstider, depression og plastik som den lyse idé – et nyt forbrugshit

Beolite 1939. Foto:

Beolite 1939.Bang og Olufson, Foto: Ole Woldbye

Fra 1930`erne slog den syntetiske plast igennem som nyt materiale i USA. Med plastikkens nye formmuligheder og med den økonomiske krise i USA hilste producenter det nye materiale velkommen. Stilen blev streamline,  i Danmark med B&O´s bakelitradio Beolit 39 fra 1939 som et tydeligt eksempel. Beolit står som en vigtig markør for en tid, hvor den nye stil blev det dynamiske og moderne stilistiske udtryk, og med valget af materialet bakelit peger denne radio frem imod 60érnes transportable transistorradioer. Plastik blev det nye magiske  materiales muligheder for at imitere naturlige, sjældnere og kostbare materialer som rav, elfenben og onyx. Hermed kunne plastikken frembringe demokratiske objekter og kopier af luksusvarerne, som dermed blev ”truet” af plastikkens muligheder.

En ny profession

Den industrielle designer - opstod i 30érnes USA. Som følge af krakket på Wall Street i 1929 håbede mange producenter, at plastikken kunne sætte gang i forbruget. Der var indlysende muligheder i plastik, dels er materialet billigt i forhold til ”den ægte vare” og nemt at fremskaffe, og plasten kunne tages direkte ud af støbeformen, hvilket sparede håndværkerens løn til finpudsning af produktet. Efter 2. verdenskrig vendte mange plastik ryggen, og det blev forbundet med imitation af  det ægte, en erstatning for det naturlige og oprindelige – og mange foretrak de traditionelle materialer fra ”de gode gamle dage”, mens plastik fik status af 2. rangs materiale. Dermed blev plastik forvist til bagsiden af USA´s forbrugerisme, det overfladiske og uægte, der kunne bruges til design af burgerbarer, iskiosker og husholdningsartikler – plastik blev ’banalt hverdagsdesign’.

Tupperware 19. Foto:

Tupperware, 'Tupper Seal' 1947. Earl Tupper, Foto: Niels Rosenvold m.fl. 'Plastic Fantastic' udstillingskat.

Fx hittede Tupperware, som blev solgt via hjemmemøder, de såkaldte homeparties for husmødre, i 50érne og 60érne. Disse semi-transparente pastelfarvede opbevarings skåle med låg, lige til at sætte i køleskabet, blev arvtageren for porcelænet, som er både dyrere og tungere.

Formmæssige muligheder

I løbet af 6oérne blev plastik et designerhit, og formeksperimenter udfoldede  sig sammen med et økonomiske opsving. Begreber som “Swinging London”,  symbolet på et cross over af kunstneriske og designmæssige nye udtryk, blev realiseret  i denne periode. Med udgangspunkt i et progressivt miljø i London og senere også i USA arbejdede kunstnere, designere, musikere etc. sammen i en slags kollektiver og slog helt nye toner an i gadebilledet. Popkunsten og Popkulturens barrierenedbrydende rolle skabte kontakt mellem højkultur og populærkultur. Popkunsten og popdesignets forbindelseslinier var tydelige bl.a. via Andy Warhols brug af reklameverdenens signaler og objekter som forlæg for sine værker. Men også rockgrupper som Rolling Stones og Beatles, og den ultratynde model Twiggy blev forbilleder for den nye forbrugergruppe teenagerne.  De glade 60ére , kendetegnet ved et økonomisk overskud, gav optimisme, også i designverdenen. Popkulturen markerede et skift væk fra modernismens ideal om ´form følger funktion’ hen imod et mere nuanceret og flertydigt kulturelt billede. I Danmark arbejdede designere med på den nye bølge, og plastmaterialet kom ind i tidens trend om fleksibilitet og hele farvepaletten kunne tages i anvendelse – der kom farve på tilværelsen. Et dansk ikon fra denne tid er Verner Pantons stol fra 1967.  Som den første frisvinger-fuldplastikstol støbt i ét stykke blev den eksponent for popkulturen og et stykke meget brugt interiør i både politiske og eksotiske reklamer. Endnu i dag pryder den forsider på tidsskrifter og fremstilles også i børnestørrelse. I Europa var især Italien og Finland positive overfor plastikkens muligheder som materiale for designprodukter. Som nyt industriland havde Italien ikke bindinger til traditioner (sådan som i Danmark, hvor vores designtradition lå forankret i træet som det foretrukne materiale). Italienerne betragtede plastikken som et moderne materiale, der ikke var uforeneligt med kvalitet. Finland var som Italien et land der sent blev industrialiseret, og industrialiseringsprocessen blev meget intens gennem 50érne og 60érne. Både italiensk og finsk design signalerer i denne periode progressivitet og en kosmopolitisk indstilling. 60érnes højkonjunktur skaber et nyt syn på forbrug – det er nu muligt for forbrugeren at vælge mellem en lang række af genstande i forskellige stilarter, imod tidligere tiders få møbeltyper.

Design og individualisme

‘ Jeg forbruger, derfor er jeg!’  Det bliver gennem forbrugsobjekter muligt at definere sit eget ’jeg’ og dermed på symbolsk plan sende signaler til omverdenen om værdier og holdninger – også møbler bliver objekter for kommunikation. I Finland opstod den første generation af industrielle designere, som fik gode betingelser for deres innovative møbler, bl.a. fordi den finske regering besluttede at pålægge importerede varer en høj skat. En finsk pioner indenfor plastdesign var Eero Arnio, hvis bevidste brug af plastens muligheder frembragte møbler i abstrakte former og med flydende linier – det skulpturelle design – og vægten på det kunstneriske frem for på funktionen blev hans varemærke.

Pastil. Foto: C V Lodsbeck

Pastil, 1968, Eero Arnio. Foto: C .V. Lotzbeck

 

Som industrielle ikoner fra hans hånd kan fremhæves “Pastil” fra 1968, der sammen med Ball Chair (1963 ) og Bubble Chair (1968) indskriver sig markant i designhistorien og fungerer som genkendelseselementer i vores hastigt skiftende  visuelle verden. Mange af disse designobjekter er stadig repræsentanter for en progressiv udforskning af plastikmaterialets muligheder og for at fantasien ikke fik sat ’stolen for døren’, men fik frie tøjler.
Relaterede sider:
  1. Plastik Lige siden belgieren Leo Baekeland i 1909 blandede fenol og...
  2. Plastik og bæredygtighed Fra magisk materiale i 1960 érnes popdesign, over dårlig samvittighed...
  3. Problemet med plastik Nye ideér og visioner: Victor Papanek og ’Vugge til Vugge’ Victor...
  4. Vind – en bæredygtigt energikilde [caption id="attachment_1782" align="alignright" width="220" caption="Vindmøller fra Vestas. Foto: Vestas"][/caption] Udviklingen...
  5. Sådan fungerer en vindmølle En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve...