Nobodychair

Fra plastikflaske til ”tekstil”

Nobody chair fra 2008, en bæredygtig stol, af Komplot. Foto:

Nobody chair fra 2008, en bæredygtig stol, af Komplot. Foto: Hay

I 2007 modtog stolen Nobody Chair Biennale-prisen på biennalen for kunst og design afholdt på Koldinghus. Det er en stol fremstillet i én proces ud fra en formpresset polymerfibermåtte på grundlag af brugte sodavandsflasker. Stolen er i ét stykke, selvbærende og uden brug af stativ i andre materialer. Den er produceret af 100 % genanvendelige materialer, og der er ingen tilsætningsmaterialer.

Komplot Design, bestående af arkitekterne/designerne Boris Berlin og Poul Christiansen, der har skabt stolen, udtaler selv, at stolen kan ses som ”metafor for et overtræk, et stofdække lagt på en stol for at beskytte den.” Her er overtrækket stolen selv. I sin begrundelse for at tildele prisen har priskomiteen bl. a. udtalt: ”Om den bliver et flop eller en blockbuster, må tiden vise. Nobody Chair er resssourcebevidst og materiale-ren, men frem for alt fuld af form.”

En tom skal. Navnet Nobody Chair skal tages helt bogstaveligt – no body. Det er en stol uden krop, den er ren overflade. Ifølge Boris Berlin er den inspireret af en barndomserindring om overdækkede møbler i et sommerhus, hvor man tænker: Hvad gemmer sig nedenunder – i dette tilfælde ingenting!

Grundidéen. Den vigtigste baggrund for stolens tilblivelse og formgivning er, at der var tale om en bunden opgave for arkitekterne, en bestillingsopgave til fængselsceller. Den måtte hverken kunne bruges som våben eller til at banke i væggen med. Samtidig skulle den opleves komfortabel og hjemlig, både fungere som læne- og spisestol og være let at flytte og stable.

Materialet: De to arkitekter havde tidligere arbejdet med syntetisk filt og besluttede at fremstille en selvbærende stol, udelukkende bestående af filt. Resultatet er blevet en hidtil uset måde at anvende tekstil på. Fibertrådene, der anvendes i produktionen, er en syntetisk polyesterfilt, fremstillet ud fra gennemsigtige plastflasker. Sodavandsflasker af PET bliver også brugt mange gange som flasker, og når de kasseres hakkes de i små stykker, omsmeltes og spindes til tråd.

Get the Flash Player to see the wordTube Media Player.


Produktionen: Filten fra indsamlede plastflasker omdannes på en fabrik i Sverige til filtmåtter. Komplot Design har i samarbejde med en møbelsnedker skabt maskine og forme til prototyper af stolen. Når filtmåtterne opvarmes, smelter plastmaterialet, og ved fornyet afkøling skabes en hård, solid skal udformet efter arkitekternes skabelon. Producenter: Komplot design og Nordifa

Genbrug/Bæredygtighed. Det har været en del af idégrundlaget for Nobody Chair at anvende genbrugsmaterialer i produktionen af filtmåtterne, så miljøet blev belastet mindst muligt. Det er dog ikke uden problemer at skabe bæredygtigt design. Selv om det kan forekomme genialt at genanvende de udtjente cola-flasker, kan det i nogle tilfælde vise sig, at det fra et miljømæssigt synspunkt vil være en bedre idé at bruge det rå plastikmateriale direkte. Årsagen er, at der ikke kan fremskaffes tilstrækkelig mange plastflasker i nærheden af produktionsstedet, og hvis de først skal indsamles langt borte fra og transporteres over store afstande, vil det skade miljøet mere, når det endelige miljøregnskab gøres op.

ill udstilling på KIM flyvende Nobody

Fleecetøj

Principper, der minder om fremstillingen af Nobody Chair har i nogle år været anvendt til fremstilling af fleecetøj. Her hakkes kasserede returflasker af PET i småstykker, omsmeltes og spindes til tråd, der herefter strikkes og anvendes til fleecetøj. Der går f. eks. 25 flasker til en sweater. I USA har Green Smart Bags siden 1995 fremstillet tasker af den type fleece. ( se endv. www.designprocessen.dk )

Relaterede sider:
  1. Film Der er blevet tilrettelagt og produceret 7 små film til...
  2. Multifunktionelt design Multifunktionelt design  Multifunktionalitet betyder  at tøjet, møbler og genstande kan...
  3. Genbrugsdesign En strategi indenfor bæredygtig tænkning er et fokus på genbrug....
  4. Plastik i en designhistorisk kontekst Plastik, det 20.årh.´s materiale. Vi ser på plastik som det...
  5. Vugge til Vugge [caption id="attachment_678" align="alignleft" width="250" caption="McDonough og Braungart de to...