Plastik og bæredygtighed

Fra magisk materiale i 1960 érnes popdesign, over dårlig samvittighed i 1970 érne, til nye innovative tiltag i det 21 årh. – forandrede muligheder på designscenen.

Design, Plastik og Økologi

Idag beskæftigere flere og flere designere sig med bæresygtigt design, indtil for kort tid siden havde økologiske synspunkter længe været forfægtet i visse designkredse, men både miljølovgivning og brugerkrav har fået debatten i gang, og især de unge designere er bevidste om, at det er vigtigt at fremme innovation i forbindelse med bæredygtigt design. Italienske designere og designforskere som Victor Papanek og Ezio Manzini påpeger, at udfordringen for designerne i dag er at udvikle produkter, der bygger på netop de sociale og økologiske  kvalitets- og værdikriterier for bæredygtighed, og dermed fremme en helt ny måde at konsumere på. Hertil hører udviklingen af en ny produktæstetik. Netop i forhold til desig har plastik en tydelig udviklingshistorie. Fra et ”guldæg” til en ”svinesti” er plastik som materiale et område for forskning i nedbrydelighed, genbrug, alternativer  etc.

Naturen som losseplads

Fra Websitet: Kæmp for klimaet, "Plastiksuppe - velbekommen" af Hekla, Hekla

Fra Websitet: Kæmp for klimaet, "Plastiksuppe - velbekommen" af Hekla, Hekla

En ”Plastiksuppe” i Stillehavet vidner i dag om,  at mennesker bruger naturen som losseplads for affald, og i den sammenhæng er plastik en væsentlig forureningskilde.  I Stillehavet skal en tykflydende suppe af affald, som dækker to-tre gange Frankrigs areal, fjernes. Der er tale om halvanden million kvardratkilometer med plastikposer, plastikspande og plastikemballage. Noget af det er så gammelt, at det er nedbrudt til ganske små plastikpartikler på milliontedele af en millimeter. Her siver forureningen stille og roligt ned og ind i vores miljø, hvilket bl.a. betyder øget risiko for miljøskader og ødelagte arveanlæg hos dyr og mennesker. F.eks. har hver fjerde sværdfisk  i området skiftet køn fra han til hun, hvilket kan være forårsaget af de kemikalier, der indgår i Stillehavets enorme plastiksuppe.

Klode

Foto: Berlingske.dk , artikel af Peter Christian Nielsen, 06.03.2008.

Verdens befolkningstilvækst vil forøge plastikaffald i verdenshavene. Plastikaffaldet ligger lige under havoverfladen – derfor kan det ikke ses på sattelitbilleder. Hvor kommer det fra? Hovedparten af affaldet stammer fra landjorden, og godt en femtedel stammer fra skibsfart og olieplatforme. Plastikaffaldets vej til din mave: Det plastikaffald, der ryger i havet og ender i havdyrene, kommer senere op på vores tallerken og ender i kroppen. Mennesker kommer til at betale regningen for miljøsvineriet med deres helbred. Ifølge den amerikanske avis ”The Times” sender en gruppe amerikanske forskere en ekspedition ud til The Great Pacific Garbage Patch – Stillehavets store losseplads – for at se, hvordan de enorme mængder affald kan fjernes.

Plastik er en miljøtrussel

Produkter af plast er som andre industriprodukter både en del af miljøbelastningen og en del af løsningen. F.eks. løber udviklingen af den elektroniske industri parrallelt med udviklingen af plastmaterialer.  Plastik skal fremstilles, bruges, genvindes og bortskaffes med omtanke.

Plast affald opdeles i PE-plast og PVC-plast. PE-plast kan genbruges, mens PVC-plast ikke må forbrændes, fordi det udvikler farlige dampe. Klar plast indsamles til genbrug på Panum Instituttet i København, hvor der er opstillet stativer til indsamling af ren gennemsigtig plast. Der er ingen tvivl om, at affald både er et samfundsanliggende og et personligt ansvar – Man kunne tænke sig, at kommuner opstillede særlige containere til plastikaffaldet – en plastikflaske kan genanvendes som flaske mange gange, før plastikken er for dårlig til dette formål. Eksempelvis kan brugerne af Københavns parker med øget bevidsthed og ændret adfærd bidrage til, at plastikflasker etc. lægges i affaldscontainerene og skraldespande. Hele problematikken omkring håndteringen af vores affald vil i fremtiden kræve løbende forskning og udvikling.

Platik legetøj. Foto: P Laviolette

Platik legetøj. Foto: P Laviolette

 

 Genbrug: For hvert kilo plastik der genbruges, skånes miljøet for 1,5 kg CO2. Derfor er det en rigtig god idé at sortere sit affald til genbrug. Plasten i øl- og sodavandskasser bliver i Danmark anvendt igen og igen til nye kasser. Panten for kasserne tilskynder til, at kasserne bliver indsamlet og dermed kan genanvendes. Er kasserne beskadiget, bliver de knust og smeltet om. Måske kunne noget miljøsvineri afhjælpes ved at indføre pant på alle plastflasker (ikke kun den hårde plastflaske). Det ville formentlig øge interessen for aflevering af plastflasker til genbrug.

I dag kan den ny plastik deles op i kemisk plast, kridtplast og bioplast. Kemisk plast har følgende  fordele: En ny teknologi gør det muligt at gøre plasten tyndere, uden at den mister sin styrke. Ulemper: Kemisk plast laves af fossile brændstoffer, der er CO2- forurenende og en knap naturressource. Den kan laves af både polyethylen og polypropylen, men disse to materialer kan ikke smelte sammen og er derfor vanskelige at genbruge. Kridt plast: Fordele: Ecolean erstatter 40-50 % af den almindelige kemiske plast med et kridtholdigt materiale. Ulemper: Det kalkholdige plast erstatter kun delvist den konventionelle plast. Bioplast: Fordele: Materialet baserert på mælkesyre fra eksempelvis majs kræver 30-50 % færre fossile brændstoffer, når plastikken fremstilles. Bioplasten er lettere at nedbryde end almindelig plast. Ulemper: biomaterialet kan endnu ikke kompostreres i baghaven, men skal gennem et industrielt komposteringsanlæg. Fordelen er også en ulempe – materialet har ikke så lang leve tid. ( vedr. bioplast, se PAPCoRN )

Plastik kan opdeles i to hovedgrupper: den hårde og den bløde plastik.

Definition af plast

1. Organiske materialer, der 2. er opbygget af makromolekyler, polymerer  – og som 3. opstår gennem bearbejdning af naturprodukter eller syntetisering af primærstoffer fra olie, naturgas eller kul.

Der findes både naturlig og syntetisk plast.

Polymerer kan opdeles i tre hovedgrupper

  1. Naturmaterialer: cellulose fra halm og træ, horn, harpiks, naturgummi og proteiner (vigtige byggesten i menneskets organisme).
  2. Bearbejdede naturmaterialer: gummi, celluloid og syntetisk horn (caseinplast). Disse materialer var især vigtige i industriens barndom.
  3. Syntetiske materialer; menneskeskabte makromolekyler, dvs. alle de plastmaterialer, der især fremstilles af olie og naturgas. Idag er der tusindvis af helsyntetiske plasttyper.
Relaterede sider:
  1. Plastik Lige siden belgieren Leo Baekeland i 1909 blandede fenol og...
  2. Problemet med plastik Nye ideér og visioner: Victor Papanek og ’Vugge til Vugge’ Victor...
  3. Plastik i en designhistorisk kontekst Plastik, det 20.årh.´s materiale. Vi ser på plastik som det...
  4. Miljøbevidsthed og design  70´ernes begyndende miljøbevidsthed Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’...
  5. PAPCoRN Visionen [caption id="attachment_1343" align="alignright" width="273" caption="PAPCoRN 2002, komposterbart engangsservice. Anne...