1970´erne miljø design

Design er et begreb, der kendetegner en plan eller en løsningsmodel. Der kan også være tale om begreber som kritisk design eller forandringsskabende design.  Design som begreb kan forstås på forskellige måder. Det er en udbredt forestilling, at design kan opfattes som smukke brugsgenstande produceret til et forbrugermarked, og at design hermed bliver et forbrugsgode. Der er imidlertid også andre designbegreber, der opererer med et anderledes visionsbærende designbegreb. Det ses bl.a. i den skandinaviske designtradition og i modernismen, hvor flere af bevægelsens store designere plæderede for at sammenkæde design med et større samfundsmæssigt sigte. Opfattelsen var, at designeren ikke kunne fastholde et eksklusivt kunstbegreb knyttet alene til en økonomisk og kulturel overklasse, men måtte engagere sig i formgivningen af hverdagens brugsgenstande og skabe demokratisk design for alle. Design var i denne optik ikke blot genstande, der kunne tilgodese individuelle behov, men var også del af et større demokratisk projekt, hvor der ideelt set blev taget højde for samfundets svageste grupper.

Spørgsmålet er så, om modernismen faktisk levede op til sine egne ideelle krav, eller om der ikke kan ses en række af diskrepanser mellem vision og virkelighed – disse diskrepanser har store dele af modernismekritikken fra 1960´erne og frem sat under lup –  diskussionen vil føre for vidt i denne sammenhæng.  I modernismens design-paradigme var den miljømæssige dimension ikke tænkt med, og det var fordi det endnu ikke var et vigtigt designparameter, da modernismen kom frem i 1920’erne og 1930’erne. I dag vil man kunne finde produkter i en modernistisk stil, som også er bæredygtige. Men modernismen var i udgangspunktet ikke et bæredygtigt designparadigme. Det er dog vigtigt at pointere, at modernismen satte materialeøkonomi, tidløshed/holdbarhed og funktionalitet som meget vigtige designparametre – parametre der også er vigtige i bæredygtigt design.

1960´ernes popdesign – plastik og forbrug

Las Vegas tegn opg kulisse arkitektur. Foto: Las Vegas photo gallery

Designscenen i 1960’erne formede sig som et opgør med efterkrigstidens modernisme, der til dels havde fået et puritansk og ortodoks formsprog. Den amerikanske arkitekt og designer Robert Venturi satte i 1960’erne og 1970´erne ord på oprøret mod funktionalismen med parolen: ”Less is a bore” - med henvisning til det berømte slagord af en af funktionalismens fædre, Ludwig Mies van der Rohe. I stedet hyldedes excentriske iscenesættelser, Las Vegas’ junk-arkitektur, neonskilte, facader, forgyldte tv-antenner, reklamer og supermarkeder. I 1960’erne udviklede plastik sig til et legitimt moderne basismateriale i design-formgivningen. Man brugte bløde plasttyper som vinyl til modetøj. I Danmark var Verner Panton tidligt ude med farvestærke møbler, lamper, gulvtæpper, tapeter og hverdagsgenstande, der alle bød sig til som et dansk bud på popdesign.

Hårde og slidstærke plasttyper i røde, orange og gule farver dannede skal omkring termokander, samtaleanlæg og transistorradioer, mens kontorartikler og kageopsatser formstøbtes i 100 % plast. Det var designgenstande  skabt til en ny generation af selviscenesættende forbrugere, der red højt på velstand, fritid og forbrug. Varen blev en kultgenstand, og en konsumerende og uforpligtende livsform bredte sig.

Miljødesign et svar på 1960´ernes forbrug

I 1970’erne begyndte det at gå op for mange, at denne forbrugsfest havde konsekvenser for miljøet. Den rasende forbrugskultur havde vist sig at have en kraftig skyggeside i form af affaldsbjerge, spildevandsudledning og rovdrift på naturens ressourcer. Man begyndte også at blive opmærksom på, at plastic og andre kunstige materialer kunne have en række sundhedsskadelige virkninger for mennesker og miljø. Miljøbevægelser begyndte at skyde op, og der begyndte at komme eksempler på det, som kaldtes alternativ design: huse og møbler lavet af genbrugsmaterialer i bl.a. Thylejren og i Fristaden Christiania. Anti-designbevægelser begyndte at udtrykke en kritik af det hæmningsløse forbrug.

Victor Papanek – design for den rigtige verden

Det var også på dette tidspunkt at designeren Victor Papanek (1927-1998) begyndte at argumentere for  bæredygtigt og socialt ansvarligt design. Papanek havde arbejdet som industriel designer og havde i den sammenhæng oplevet, at miljørigtige løsninger ofte blev nedprioritere til fordel for stylede produkter, der på ingen måde tog hensyn til miljøet. Victor Papanek var inspireret af den amerikanske designer og opfinder Richard Buckminster Fuller (1895-1983). Buckminster Fuller var gennem hele livet optaget af  ”hvorvidt menneskeheden havde en chance for overleve på en overbevisende facon på langt sigt og i så fald hvordan.

Victor Papanek  "Design for the Real World: Human Ecology and Social Change", New York, Pantheon Books . Victor Papanek “Design for the Real World: Human Ecology and Social Change”, New York, Pantheon Books .

I indledningskapitlet i bogen Design for the Real World (1971) – på dansk Miljø for millioner (1972) skrev Papanek, at design i stedet for at være design måtte blive et fornyende og i allerhøjeste grad kreativt redskab på tværs af alle faglige skillelinjer til tilfredsstillelse af menneskehedens virkelige behov - ”vi må holde op med at forurene vor klode med dårligt design.

Victor Papanek skrev i øvrigt i sit meget citerede indledningskapitel:

”Der findes få professioner, der er skadeligere end industridesign, men yderst få. Og kun én, der er mere fiduspræget: reklamedesign, der prøver at få folk til at købe noget, de ikke har brug for, for penge, de ikke har, for at imponere andre, der er komplet ligeglade.

Aldrig før i menneskehedens historie har voksne mennesker i ramme alvor siddet og designet roterende elhårbørster, kartoteksskabe besat med halvædelsten og badeværelsesmåtter af mink og siden udarbejdet omhyggelige planer for fremstillingen af disse ”produkter” og salget af dem til et millionpublikum. Tidligere – i de ”gode gamle dage” – måtte man blive general, købe en kulgrube eller slå sig på kernefysik, hvis man ville tage livet af sine medmennesker. I dag har industridesign sat mord i masseproduktion … ved at skabe helt nye typer uforgængeligt affald, der hober sig op i naturen, og ved at anvende materialer og produktionsmetoder, der forgifter den luft, vi indånder, er industridesignerne blevet farlige mennesker. Og næste generation oplæres omhyggeligt i de til udøvelsen af denne kunst fornødne færdigheder.

I en tid, der præges af masseproduktion, hvor alt må planlægges og designes, er design blevet menneskets mest effektive middel til at udforme redskaber og miljø (og dermed også samfundet og menneskene selv). Hertil kræves en højt udviklet social og moralsk ansvarsfølelse hos designere, dybere forståelse af mennesket hos dem, der beskæftiger sig med design og større indsigt i designprocessen fra publikums side.

Papaneks pointer må siges at være unfair overfor de producenter og designere, der ikke blot har beskæftiget sig med at skabe overfladiske modediller. Men han viser, at design kan være et såvel uetisk fagområde såvel som et kvalitetsbetonet, socialt og miljømæssigt etisk funderet fagområde. Papanek var i det hele taget optaget af, hvordan designeren kunne skabe problemløsende design i den 3. verden og designe til oversete grupper af mennesker med deres særlige behov: børn og unge, handikappede og ældre mennesker. I bogen The Green Imperative – Ecology and Ethics in Design and Architecture (1995) er Papanek optaget af se på bæredygtige  materialer og produktionsmetoder, og han mente, at design var et tværfagligt område, der måtte hente inspiration fra andre vidensområder som biologi, antropologi, kulturgeografi, filosofi og sociologi.

Papanek opstiller en række kriterier for miljødesign:

  1. Design med større fokus på kvalitet, varighed og håndværk. Et fokus på gode materialer – og at de naturlige ressourcer er begrænsede. Fremtidens design vil blive ældet med ynde og være tidløs i stedet for at følge hurtigt skiftende modetendenser og trends.
  2. Designere og producenter bør spørge til, hvorvidt et nyt produkt, som de sender på markedet, er nødvendigt eller ej. Spørgsmål angående profit og produktionsantal er ikke nok.
  3. Nye produkter, der er forbundet med en grøn tænkning, vil vise sig, f.eks. luft-, vand- og jordkvalitetsmålere.
  4. Man vil forstå, at intet design kan stå for sig selv: alt design har sociale, økologiske og miljømæssige konsekvenser.
  5. Der vil opstå et dybere behov for at forstå naturen – og en oprigtig interesse for at bevare naturen som en helbredende kraft for det globale miljø.

Papanek stillede sig kritisk overfor storindustrien og plæderede for den lille decentraliserede produktionsenhed. Papanek satte etik over æstetik, og han mente at designeren kunne være med til at udvikle en bedre verden og forholde sig til det, han kaldte ’reelle menneskelige behov’.

Papaneks bog  Miljø for millioner udkom i 1971 (på dansk i 1972), hvor miljøbevidstheden så småt begyndte at brede sig. På dette tidspunkt var miljø og bæredygtighed noget, der først og fremmest interesserede Greenpeace-aktivister, miljøgrupper som Noah og Friends of the Earth, biologer og antimaterielle, spirituelt søgende hippier. Miljøaktivisterne og biologerne blev opmærksomme på, at naturen tog skade af plasticaffald og udledning af forurenet spildevand, og at røg og os fra biler og fabrikker var med til at skabe syreregn og forurene atmosfæren. I 1974 resulterede det i en egentlig miljølovgivning.

Oliekrisen i 1970’erne gav nye idéer, og man kastede blikket på alternativ energi i form af vindmøller. Det var på dette tidspunkt, at det danske vindmølleeventyr tog sin spæde begyndelse. I slutningen af 1970’erne begyndte den vestjyske maskinfabrik Vestas, der indtil da havde fremstillet landbrugsvogne, at udvikle vindmøller. Inspirationen kom fra Gedsermøllen fra 1950’erne og Tvindmøllen, der stod færdig i 1978. Den første mølle fra Vestas-fabrikken kom på markedet i 1979, og i 1980’erne kom Vestas ind på markedet i bl.a. USA og blev en større professionelt drevet virksomhed. I dag spiller vindmøllerne en afgørende rolle i forhold til global klimapolitik: i Danmark skal 20% af energien komme fra vindkraft i 2015, og i USA satser Barack Obama også på at lade vindmøller spille en central rolle i klimapolitikken (se case om vindmøller).

Relaterede sider:
  1. Miljø og Klima dimension Bæredygtige designløsninger skal tilgodese naturlige kredsløb og forhindre drivhusgasser i...
  2. Miljøbevidsthed og design  70´ernes begyndende miljøbevidsthed Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  4. Vindmølle designet af Jacob Jensen Design [media id=2 width=640 height=392] En vindmølle af Jacob Jensen...
  5. Computeren – hverdagens design Computeren er både et stykke hverdagsdesign og et kommunikationsredskab for...