Social/etisk dimension

Når designere og producenter arbejder med bæredygtigt design, tages der hensyn til både mennesker og miljø. Der findes en lang række eksempler på en uetisk produktfremstilling – særligt i den 3. verden.  Eksempelvis er der problemer med dele af tekstilindustrien i Indien, hvor tekstiler produceres under helt urimelige og uetiske forhold. Arbejderne står i klorholdige og giftige dampe, uden beskyttelse. Disse tekstilarbejdere bliver ofte gjort uarbejdsdygtige i en alder af 25 år som følge af cancer eller andre forgiftningsrelaterede sygdomme. Mange vil dø i en urimelig ung alder. Der er tale om arbejdsforhold, der krænker de helt basale menneskerettigheder og arbejdsrettigheder. 

Når tilbud dræber" er en dokumentarfilm, der fortæller den skræmmende historie, der ligger bag mange af de billige lagener, duge og håndklæder der har været solgt i Danmark. Foto: Tom Heinemann

Når tilbud dræber" er en dokumentarfilm, der fortæller den skræmmende historie, der ligger bag mange af de billige lagener, duge og håndklæder der har været solgt i Danmark. Foto: Tom Heinemann

Herudover leder disse produktionsvirksomheder giftigt spildevand ud i vandløb og naturen, hvilket betyder at hele naturen og grundvandet bliver forurenet og derved at den natur og det samfund der ligger omkring disse svinende tekstilvirksomheder, gradvis bliver ødelagt. Produkterne indeholder sundhedsskadelige giftstoffer, som også vil kommer i berøring med forbrugerens krop, i hvert fald hvis tekstilet bruges til beklædning sengelinned mm. Herved er det en problematik, der sammenkobler den sociale/etiske dimension med den miljømæssige. Den slags produkter er blevet solgt i Danmark. Eksemplet omkring den stærk sundhedsskadelige tekstilproduktion i indenfor dele af tekstil Industrien i Indien blev vist i den danske dokumentarfilm ”Når tilbud dræber” produceret af Journalist Tom Heinemann 2006 (se case om tekstil). Der er ikke tale om dyre designerprodukter, men om billige tilbudsvarer, som blandt andet er blevet solgt i flere store dagligdagskæder, der tilmed har bryster sig af at være bæredygtige – således at der er tale om et meget grelt eksempel på det såkaldte greenwashing (Se afsnit om Greenwashing og Climatewashing).

NOIR, bomuldskjole fra Spring Summer kollektionen 2009. Fotograf Sacha Marit.

NOIR, bomuldskjole fra Spring Summer kollektionen 2009. Fotograf Sacha Marit.

Danske modedesignere er med helt i front, når det handler om at skabe bæredygtig mode af høj kvalitet. Hos det danske modefirma Noir ses en top i økologisk bomuld.  Og fra Aymara skabes bæredygtigt tøj fra Peru. Både Noir og Aymara er med i Danida-projekter, der skal fremme indtjeningsmuligheder og arbejdsforhold for de pågældende partnere i Uganda og Peru.

Når designere er stigende grad interesserer sig for økologisk bomuldsproduktion, fairtrade produktionsmetoder eller andre bæredygtige fabrikationsparadigmer skaber de gode alternativer til uetiske produktionsmetoder. Der er med andre ord tale om stærk visionært og forandringsskabende design, der kan fremvise gode eksempler til efterfølgelse.

De sociale og etiske aspekter handler om, hvordan tingene produceres især med hensyn til arbejdsforhold og arbejdsrettigheder i en produktionsvirksomhed . Det kan også handle om at bedre sociale og demokratiske forhold i det lokalsamfund, som virksomheden er en del af – det gør sig gældende indenfor mange Fairtrade-projekter. I bæredygtigt tænkning vil man gøre op med diskrimination af køn og racer, korruption, brug af børnearbejdere og slavelignende arbejdsforhold. Det handler om et etisk og moralsk ansvar. Det er ikke i orden at producere ting på sådanne unfair betingelser. Den sociale og etiske dimension handler også om miljø – det er ikke fair hverken for hverken det omkringliggende miljø, virksomhedens arbejdere eller i sidste ende forbrugerne, at produkter bliver fremstillet under sundhedsskadelige og miljøskadende forhold. Det handler om at ting skal produceres så der er fokus på lighed, respekt og ordentlige arbejdsbetingelse og herunder ordentlig løn.

Men det sociale aspekt skal også ses i lyset af gentænkning af, hvad det gode liv består i, holdninger til forbrug og overforbrug, hvad det vil sige at være et ansvarligt menneske. Det er lettere sagt end gjort, da vores måde at forbruge og agere på er kulturelt indlært. Forbrug er forbundet med drømme og begær, og reklameindustrien forsøger bestandigt at bilde os ind, at vi bliver smukkere, mere sexede og lykkelige, hvis vi køber et bestemt produkt. Bæredygtighed er med andre ord forbundet med en kritisk optik i forhold til forbrug. I 1990 skabte den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger en stor beholdning af canvas-indkøbsposer til en stor Shopping Mall  i USA; på poserne stod der henholdsvis: ”I shop, therefore I am” og ”I’m not just a consumer”.  Herved indrammer hun tidens forbrugerisme, men får også sat fokus på, at de fleste mennesker ikke blot ønsker at være forbrugere – dvs. “at have, men også at være” (Erik Fromm, psykoanalytisk tænker; se i øvrigt afsnit om henholdsvis Fairtrade og CRS).

Relaterede sider:
  1. Den økonomiske dimension “Money makes the world go around” sang bl.a. Liza Minelli,...
  2. Miljø og Klima dimension Bæredygtige designløsninger skal tilgodese naturlige kredsløb og forhindre drivhusgasser i...
  3. Hvad er bæredygtigt design? Bæredygtighed tænkning udfordrer i disse år mange designere. Klimaforandringer, et...
  4. Miljøbevidsthed og design  70´ernes begyndende miljøbevidsthed Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’...