Greenwashing og certificering

Greenwashing og climatewashing – grøn marketing på falske præmisser

Grønvaskning af produkter er falsk varebetegnelse. Foto: rmichaelrichmond.com/.../2009/06/greenwash1.jpg

Grønvaskning af produkter er falsk varebetegnelse. Foto: rmichaelrichmond.com/.../2009/

Hver dag bliver vi bombarderet med reklamer for bæredygtige produkter og services. Det er hip at være grøn og tage sig at verdens store problemer med drivhuseffekt og stigende miljøproblemer. Rockstjerner, skuespillere og andre celebreties lægger sig i stigende grad et grønt og miljørigtigt image til, da det anses for at være usmart, konservativt, asocialt og kynisk at være ligeglad med miljø og  klimaproblemet. Det er jo i og for ganske udmærket, at det igen er blevet smart at være grøn, men det kan hele denne nye grønnebølge er det nødvendigvis vigtigt at forholde sig kritisk til hvorvidt et produkt eller en service så faktisk også er grøn eller blot foregiver at være det. Der er nemlig gode penge at tjene på at have et grønt image og for de mange ordentlige og redelige virksomheder der rent faktisk udvikler bæredygtige produkter, med alt det det indbefatter af viden om livscyklusser og brug af ekstra ressourcer, er det direkte konkurrenceforvridende når andre bryster sig af grønne produkter, uden at de er det. En anden skadevirkning af denne grønvaskning er at de grønne produkter mister troværdigeheden hos forbrugerne. Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig til skade for miljøet med produkter, der slet ikke er grønne når det kommer til stykket.

Grønvaskning er med andre ord begreb dækker over alle de virksomheder, som lugter penge, men ikke vil betale prisen. Virksomheder, der har gjort produktionen grøn, og virksomheder, hvor blot marketingafdelingen er grønne.

Miljøorganisationerne har længe holdt et vågent øje med virksomheder, der sagde, de var grønne, men ikke var det. Når en man opdagede, at der fandt en greenwashing sted, blev det påtalt af miljøorganisationerne.  Det er desværre ikke altid lige enkelt at gennemskue og det er derfor at det kan være en fordel med politiske miljø krav, kontrolundersøgelser og ordentlige certificeringsmodeller.

Certificering og Økomærker

Hvordan kan man vide om det man køber virkelig er økologisk eller bæredygtigt ? Der er stor forskel på de mærker vi ser i dagligdagen, der visse mærker der udelukkende relaterer sig til tekstiler som EU-Blomsten og andre der bruges til en hel vifte af produkter og  som svanemærket og Fairtrade. De fleste mærker står for et sæt kriterier der skal overholdes og som bliver tjekket ved regelmæssige stikprøvekontrol. Det at de bliver tjekket giver større troværdighed, men det kan være dyrt for en producent og i sidste ende for os som forbrugere. Og hvad er det egentligt vi betaler mere for?

Findes der 100% økologisk designprodukter?

Produkter kan være fremstillet af økologisk dyrkede råmaterialer og producerede efter miljørigtige og bæredygtige principper, men det er nærmest umuligt lave en fuldstændig økologisk produktion og de fleste produkter transporteres via energikrævende. Der findes mange krediteringer og mærker som kan hjælpe os med at vælge produkter som er bedre for miljøet, for os og for det sociale velværd i produktionslandene. Her under er nogen af de certificerings mærker vi ser i vores hverdag. Hvis du vil vide mere om dette kan gå på opdagelse på: www.ecolabel.dk

svanen14[1]Svanemærket et nordisk miljømærke som bruges på en række produktgrupper.  Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen anvendes i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. En relativt skrap certificering med uvildig kontrol, som følger miljøet i hele produktionsforløbet og forbyder farlig kemi og begrænser emissioner. Den anvendes ofte i forbindelse med EU-blomsten. www.miljoeogsundhed.dk/

eu-blomstEU-Blomsten Europæiske Unions’s officielle miljømærke etableret i 1992, en relativt skrap certificering med uvildig kontrol, som følger miljøet i hele produktionsforløbet og forbyder farlig kemi og begrænser emissioner. Hvorfor to mærker? Blomsten og Svanen er ikke to konkurrerende mærker. Tværtimod er de to sider af samme sag. Men hvorfor er der så to? Den største forskel mellem Blomsten og Svanen er, at de udspringer af to forskellige instanser og dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er stort set ens. www.ecocouncil.dk

GOTS copyGOTS Global Organic Textile Standard etableret i 2002, her følger man miljøet i hele produktionsforløbet og har krav til social ansvarlighed. Sætter krav til hvilke materialer og kemi der må bruges. De forbyder helt bestemte kemikalier og begrænser emissioner.  www.global-standard.org

Øko-tex mærkeØko-tex er ikke økologisk fremstillet råmaterialer som man kunne tro af navnet. De fokuserer kun på det færdige produkt. De tjekker at de fastsatte værdier for kemikalier overholdes og ikke har en sundhedsskadelig påvirkning af forbrugeren. Miljøet eller produktionen tages ikke ind i betragtningen. Børnetøjmærket Katwig bruger farver der lever op til Øko-Tex standarder. www.okotex.dk

fairtrade mærke Fair Trade er handel efter principielle etiske og sociale krav. Frairtrade (i et ord) er en  international mærke ordning etableret i 1997, der viser at tekstilet er fremstillet under gode kår fra arbejdere og en minimums pris for råvarer. I Danmark er ordningen også kendt som Max Havelaar. Mærket kontrolleres af FLO-CERT et uafhængigt kontrolorgan som underviser og kontrollere. Salget af Fairtrade-mærkede varer steg på verdensplan med 32% i 2006 og 47% i 2007. Et eksempel er Jack & Jones JJECO jeans der har lavet en kollektion som både er lavet af økologiskdyrket bomuld og er Fairtrade certificeret. www.FairTradecertified.org

Globalcompact.lillejpg copyGlobal Compacts er U.N. principper om menneskerettigheder, arbejdsbetingelser, miljø og anti-korruption skabt af Kofi Annan, et initiativ som man kan blive en del af hvis man principielt er enig med de 10 punkter og gerne vil arbejde på at forbedre et eller flere af disse i sin egen virksomhed. Problemet er at der ikke er nogen slags kontrol med, at der bliver lavet fremskridt. www.unglobalcompact.org

C2C mærke Cradle-to-cradle et krævende og dermed ordenligt certificerings mærke som kan bruges om alt fra bygninger til gulvtæpper. Det gælder hele cyklussen, fra råmateriale til genbrug. Håndteres af Michael Brungart og Willlaim McDounough og der findes en dansk hjemmeside. www.vuggetilvugge.dk


‘Vugge til Vugge’ certificerings process

Et produkt der indgår i en ”vugge til Vugge ” certificeringordning kan
‘Vugge til vugge’  øko-effektivitets design strategi beskriver en proces, hvor designernes evne til at definere, udvælge og i sidste ende genopfinde materialer og d til et produkt eller til industrielle systemer til stadighed udvikles.

Det første trin i strategien er rettet mod at fjerne et specifikt stof fra produktet, som allerede er bredt anerkendt som skadeligt, så som eksempelvis bly eller klorin.

Det andet trin starter en mere omfattende gennemgang, hvor designeren eller producenten laver en liste over foretrukne materialer, der allerede er til rådighed og som man ved er sikkert lavet eller udvundet med minimal påvirkning. Som vi bevæger os op ad 5 trins stigen, begynder designerne at eksaminere alle produktets bestanddele, og i stedet for blot at fjerne de mest byrdefulde stoffer eller tilsætte nogle få ting der er “mindre slemme”.

Det det tredje trin hele paletten af materialer, der indgår i produktionen af et eksisterende produkt, mens fabrikationsprocessen fortsætter. Målet er at erstatte problematiske materialer og kemiske stoffer.  F.eks. kan et firma der laver polyester stof, holde deres maskiner kørende mens de erstatter et af deres farlige polymer med et andet, der ikke repræsenterer nogen alvorlig risiko.

Det fjerde trin er den sande indgang til øko-effektivt design. På dette tidspunkt bestræber designerne sig på, aktivt at definere produktets bestanddele, lige fra starten. Her handler det ikke om at begrænse påvirkningen fra et produkt eller system, men om at undfange et der har positiv indvirkning på verden. En designer, der går efter at skabe positive påvirkninger, gør brug af intelligensen i naturlige systemer – effektiviteten fra næringsstof cyklussen, solens overflod af energi – til at skabe produkter der aktivt er definerede som næringsstoffer for jordens to adskilte omsætnings-systemer, naturens cyklus og industriens cyklus. I en verden af det vi kalder vugge til vugge design, vil et produkts biologiske næringsstoffer og tekniske næringsstoffer efter hvert nyttigt liv, flyde i et af disse adskilte, lukkede kredsløb, for at tilvejebringe næring til noget nyt – føde for de lokale jordbrug og genindvundne materialer for industrien. Og så til trin nummer fem, den sande innovation.

Det femte trin:
Vi har brugt forberedelsen af et måltid som metafor for denne øko-effektive trin for trin proces. På hvert trin af processen starter designeren med sprøge sig selv : Hvad er min intention? På trin handler det om at blive ”fri for” en farlig bestanddel, med andre mindre ikke gifte elementer. Set fra et design perspektiv, er det at tage denne festlige ånd til sig, ensbetydende med at udtrykke en opfindsomhed og innovativ kraft og ikke bare spørge hvad det er for ingredienser der vil være nærende, men også hvordan et produkt eller service bedst kan fejre et basalt menneskeligt behov, give nyt liv til et aspekt af kulturen eller forny vores møde med naturen.

Da et tv-program om deres Vugge til Vugge-koncept i 2006 blev vist på hollandsk tv, udløste det en helt ny folkebevægelse med industriel og politisk deltagelse. I dag er den hollandske provins Limburg med en millionbefolkning besluttet på at realisere C2C-principperne overalt, hvor det er muligt – hovedbyen Venlo med 90.000 indbyggere skal i samarbejde med bl.a. 50 lokale virksomheder omdannes til verdens første affaldsfri by.
“Det føles, som om Michael Braungart, der i dag er en regelmæssig gæst i Venlo, har inficeret byen med C2C-tænkningen og -overbevisningen,” skriver det amerikanske miljømagasin Trehugger.

Relaterede sider:
  1. Film Der er blevet tilrettelagt og produceret 7 små film til...
  2. Move: A Bright Green Laptop Design idé: En bæredygtig bærbar – designet til ikke at...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...