Hvorfor er det vigtigt at tænke på klima?

Mangel på drikkevand, orkaner, vandstigninger og forstyrrelser af økosystemer. Klimaforandringer vil påvirke os alle. Den globale opvarmning får gletscherne til at smelte og indlandsis og permafrost til at forsvinde og dermed verdenshavene til at stige. Konsekvenserne er uoverskuelige. Når vandstanden i havene stiger, vil det kunne sende millioner af mennesker på flugt på grund af oversvømmelser, ligesom adgangen til rent drikkevand for flere hundrede millioner vil blive truet. Klimaændringerne medfører flere tilfælde af ekstrem varme, voldsomme storme, cykloner, tyfoner og orkaner og udbredelse af ørkner. Nogle steder vil der komme øget nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, dvs. ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og deraf følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden. Klimaændringer vil føre til drastiske omvæltninger for livet på jorden.

En familie kæmper sig gennem vandet i Keranigonj i udkanten af Bangladeshs hovedstad Dhaka. - Foto: PAVEL RAHMAN/AP

En familie kæmper sig gennem vandet i Keranigonj i udkanten af Bangladeshs hovedstad Dhaka. - Foto: PAVEL RAHMAN/AP

Vandstigninger vil formentlig betyde, at lavtliggende atoller (øer) som Maldiverne og Seychellerne i det Indiske Ocean, floddeltaer ved udløbet af Ganges og landområder, der støder op til den Bengalske Bugt og Yangtze i det Gule Hav vil blive oversvømmet i den nærmeste fremtid. Endvidere vil også lavtliggende lande i Europa som f.eks. Holland, men også Danmark med tiden, blive oversvømmet. Klimaforandringerne vil pga. temperaturstigninger også føre til øget tørke, hvilket vil ramme særligt hårdt i Afrika syd for Sahara, hvor det vil øge sulten. Californien og Australien har de senere år været ramt af tørke, og begge steder har tørken forårsaget store ødelæggende brande.

Ekstrem varme er blevet hyppigere i de senere årtier (og ekstremt lave temperaturer er blevet sjældnere). 1980'erne og 1990'erne var globalt set de varmeste årtier siden man begyndte at registrere klimaet omhyggeligt for over 100 år siden. Foto:  www.klimadebat.dk/vejr-og-vejrfaenomener-bion.

Ekstrem varme er blevet hyppigere i de senere årtier (og ekstremt lave temperaturer er blevet sjældnere). 1980'erne og 1990'erne var globalt set de varmeste årtier siden man begyndte at registrere klimaet omhyggeligt for over 100 år siden. Foto: www.klimadebat.dk/vejr-og-vejrfaenomener-bion.

Den globale opvarmning er med andre ord alvorlig for os alle. Vi er alle nød til at kunne trække vejret, og når verdenshavene stiger, er der tale om en fælles skæbne på tværs af skellet mellem den rige og den fattige del af verden. De rige lande kan delvist sikre sig mod klimaændringer, de fattige har ikke den fornødne økonomi og ressourcer til at skabe modforanstaltninger. Klimaændringer vil derfor betyde øget fattigdom, sociale spændinger, krig, miljøødelæggelser og svækkede politiske institutioner, ikke mindst i de fattige lande. For at finde frem til bæredygtige klimaløsninger er det nødvendigt at tænke globalt.

På få hundrede år har menneskeheden dramatisk forøget atmosfærens indhold af CO2 ved blandt andet at afbrænde stadig større mængder af kul, olie og gas. Der er ingen tvivl om, at Jordens klima er ved at blive varmere. Det kan måles, og det kan ses. Den globale middeltemperatur er steget og er nu 0,74 grader varmere end før den Industrielle Revolution. Ingen seriøse videnskabsmænd bestrider i dag, at hovedparten af den globale opvarmning skyldes CO2 og andre drivhusgasser, som mennesket udleder. Og det går hastigt den forkerte vej. Ifølge FNs klimapanel risikerer vi temperaturstigninger på op til 6,4 grader celsius inden år 2095, hvis ikke vi får bremset udledningen af CO2 betragteligt. I 2006 blev den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores indflydelsesrige film En ubekvem sandhed, der fortæller om klimatruslen, vist for et stort massepublikum over hele verden. Al Gore fik en Oscar og Nobels Fredspris for filmen.

FNs Klimapanel og Klimatopmødet i København

FNs Klimapanel, der består af førende klimaforskere fra hele verden, mener, at er muligt at skære ned på udslippet af drivhusgasser, så vi undgår klimakatastrofer. Men der skal handles nu. Siden Connie Hedegaard blev klimamister i 2004, har hun seriøst arbejdet for, at Danmark skulle gøre en indsats på klimaområdet. Den danske regering fører med andre ord nu en mere klimavenlig politik. Men sådan har det ikke altid været. Da VK-regeringen kom til magten i 2001, valgte den at gå imod den eksisterende miljøpolitik: den skrinlagde planer for nye havvindmølleparker, forskning i vedvarende energi blev nedtrappet, og energibesparelser blev skåret kraftigt ned. Men med den konservative klimaminister Connie Hedegaard som frontfigur er regeringen og det samlede Folketing nu i gang med at skabe en ny handlingsplan på klimaområdet, og Danmark bliver vært for det internationale klimatopmøde i slutningen af 2009. Den danske regering fører med andre ord igen mere klimavenlig politik.

Det store klimatopmøde afholdes i København i december 2009. Her mødes alverdens politiske ledere og NGO’er  for at lave en ny klimaaftale.

Relaterede sider:
  1. Hvad er bæredygtigt design? Bæredygtighed tænkning udfordrer i disse år mange designere. Klimaforandringer, et...
  2. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  3. Miljø og Klima dimension Bæredygtige designløsninger skal tilgodese naturlige kredsløb og forhindre drivhusgasser i...
  4. Multifunktionelt design Multifunktionelt design  Multifunktionalitet betyder  at tøjet, møbler og genstande kan...