Den økonomiske dimension

Børsen i Shanghai. Foto: R.R.

Børsen i Shanghai. Foto: R.R

“Money makes the world go around” sang bl.a. Liza Minelli, og det er et uomgængeligt faktum. Hvorvidt det alene er pengenes magt, der skal forme vores samfund, kan der imidlertid godt stilles spørgsmål til. Globalt set findes der mange producenter og virksomheder, der ikke er optaget af hverken miljø eller en social/etisk dimension. Det er aktører, der blot forfølger deres snævre og kortsigtede egeninteresser – det man også kunne kalde et egotrip – som handler om at få størst mulig profit uden at tage sig af helhedens langsigtede mål. I Vesten lever langt de fleste virksomheder op en lang række af strenge miljøkrav og de ansatte for ordentlig løn og en lang række arbejdsrettigheder. Det betyder dog ikke, at de produkter der producere nødvendigvis er der man vil kalde for egentligt bæredygtige.

Produkt økonomi

Bæredygtige produkter er ofte omkostningsfulde at udvikle, da de skal gentænkes i hele deres livscyklusforløb (se produktets livscyklus). Det første spørgsmål, der skal stilles, er, om der egentlig er et reelt behov for det produkt, som udtænkes?

Er det et produkt, som folk vil købe, dvs. udgør det et godt alternativ til de produkter, der allerede findes på markedet. I et bæredygtigt samfund er der produkter, der må anses for unødvendige – en skraldespand med juveler, et teaktræsbord af regnskovstræ, tøj der forurener vandløb og vores krop er alle gode eksempler på produkter, der må vælges fra, når der tænkes bæredygtigt. At tænke bæredygtigt handler også om at tage stilling til vores kultur i forhold til, hvad der er brugbart, funktionelt, nødvendigt, godt, sundt og æstetisk og holdbart på den lange bane – i forhold til produkter, der blot tilfredsstiller overfladiske behov og vores ubændige forbrugskløe.

Bæredygtige løsninger er komplekse

En elsparepærer. foto: www.computercity.dk/Archive/DK/4/DK41707.jpg

En elsparepærer. foto: www.computercity.dk

At udvikle bæredygtige produkter eller løsninger er et pionerarbejde, og det er i sagens natur tidskrævende og dermed også omkostningsfuldt. For at kunne designe og udvikle et bæredygtigt produkt, er det nødvendigt at se på hele produktets livscyklus fra ’vugge til grav’ eller fra ’vugge til vugge’ og finde frem til nye løsninger gennem hele produktets livscyklus. Det handler om at minimere spild og at gentænke konstruktion, materialer og antallet af komponenter, samt at gøre produktet adskilleligt, således at de forskellige materialer kan genbruges. Det handler om at erstatte giftige materialer eller farver med ugiftfrie og samtidigt skabe et produkt, der også er æstetisk attraktivt, så at brugerne får lyst til at købe det og beholde det. Bæredygtige produkter kan altså ikke fremstilles ud fra rutineprægede svar, men kræver innovative løsninger. Mange af disse nye løsninger betyder, at designeren er nødt til at opsøge ny viden og at indgå i tværfaglige samarbejder, hvilket igen er både udfordrende, men også tidskrævende. Når dette innovative arbejde er udført, kan der imidlertid godt være penge at spare, f.eks. ved materialeminimering og enklere og bedre løsninger af designet. Og da mange forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, kan det have en betydning for øget efterspørgsel.

Bæredygtige løsninger er ofte komplekse i deres natur, og derfor er det ikke altid helt let at foretage kvalitative valg.  En elsparepære burde f.eks. være et gode, fordi den sparer energi, men til gengæld bruges der 4 gange så meget energi, når den produceres, end ved fremstilling af almindelige pærer. En almindelig elpære består af harmløse komponenter, som er nemme at skille ad – hvilket gør den egnet til genbrug. En elsparepære indeholder farlige tungmetaller og er ikke særlig let at skille ad, hvilket gør, at den er dårligt egnet til genbrug. Endelig er elsparepæren bestemt ikke en æstetisk nydelse at se på, og den giver et dårligt lys med en grønlig, uklædelig tone. Her er et eksempel på et produkt, som mange vil mene sparer CO2 og hjælper på klimaet, men som ikke kan siges at være en god løsning set ud fra en bredere bæredygtighedstænkning. Her vil man også vil se på produktet som affald og undersøge, hvorvidt det er giftigt. Det skal siges, at der er nye elsparepærer under udvikling, og at disse muligvis vil løse nogle af disse problemer.

Bæredygtigtdesign er pionærarbejde og ofte omkostningsfuldt

At udvikle bæredygtige produkter eller løsninger er et pionerarbejde, og det er i sagens natur tidskrævende og dermed også omkostningsfuldt. For at kunne designe og udvikle et bæredygtigt produkt, er det nødvendigt at se på hele produktets livscyklus fra ’vugge til grav’ eller fra ’vugge til vugge’ og finde frem til nye løsninger gennem hele produktets livscyklus. Det handler om at minimere spild og at gentænke konstruktion, materialer og antallet af komponenter, samt at gøre produktet adskilleligt, således at de forskellige materialer kan genbruges. Det handler om at erstatte giftige materialer eller farver med ugiftfrie og samtidigt skabe et produkt, der også er æstetisk attraktivt, så at brugerne får lyst til at købe det og beholde det. Bæredygtige produkter kan altså ikke fremstilles ud fra rutineprægede svar, men kræver innovative løsninger. Mange af disse nye løsninger betyder, at designeren er nødt til at opsøge ny viden og at indgå i tværfaglige samarbejder, hvilket igen er både udfordrende, men også tidskrævende. Når dette innovative arbejde er udført, kan der imidlertid godt være penge at spare, f.eks. ved materialeminimering og enklere og bedre løsninger af designet. Og da mange forbrugere efterspørger bæredygtige produkter, kan det have en betydning for øget efterspørgsel.

Affald er også et designproblem

En arbejder der skiller det elektriniskeaffald ad. Dette affald er fyld t med gifte kemikale der er sundhedskadelige for arbejderen. Foto: Greenpeace

En arbejder der skiller det elektriniskeaffald ad. Dette affald er fyld t med gifte kemikale der er sundhedskadelige for arbejderen. Foto: Greenpeace

Bæredygtige produkter kan på længere sigt mindske brug af energi, emballage og transport – og sidst, men ikke mindst, affaldsproblemet. Dette problem er sædvanligvis forbrugerens – og renovationsbranchens. Det er selvfølgelig tidskrævende og omkostningsfuldt at skulle udtænke design, der medtænker affaldssituationen gennem idéer om recirkulation og genbrug af materialer. I bæredygtig tænkning er affaldet et designproblem, som der skal tages hånd om. At skabe bæredygtige produkter kræver visionære producenter og dygtige designere, der kan gå ind i en analyse af produktets livscyklus og tænke i brugerperspektiv og økonomi.

Nationaløkonomi og bæredygtighed

Også i et større nationaløkonomisk perspektiv har den bæredygtig designtænkning betydning for de økonomiske beregninger. Igen handler det bæredygtige perspektiv om at operere med økonomiske beregningsmodeller, der sørger for, at der er et ordentligt miljø og naturressourcer også til de kommende generationer. Det Økonomiske Råd har i sin Vismandsrapport fra efteråret 1998 benyttet en metode, som de kalder ’ægte opsparing’. Rapporten henter inspiration fra bogen Naturlig kapitalisme (2001) af amerikanerne Hawken og Lovins, der tænker ud over det traditionelle kapitalbegreb, som omfatter investeringer, infrastruktur og produktionsmidler, og introducerer begrebet ’naturkapital’. Her betragtes naturen som en del af den samlede nationale formue, som en generation lader gå i arv til den næste. Ved bæredygtighed sker der en ’ægte opsparing’, og nationalformuen må således ikke være mindre end den formue, den pågældende generation selv fik i arv. Nationalformuen består ud over produktionskapitalen også af ’naturkapitalen’ og ’humankapitalen’. Ødelæggelse af naturen og rovdrift på ressourcer mindsker således den del af nationalformuen, som ’naturkapital’ er , men også de økologiske systemer, inklusiv hvad disse indeholder af planter og dyr og  råstoffer. Begrebet ’humankapital’ indbefatter arbejdskraft, intelligens, kultur og organisering.

Dette står i modsætning til den klassiske økonomi, hvor det frie marked er grundstenen, og hvor større og mere effektive anlæg skaber konkurrencefordele, vækst i bruttonationalproduktet (BNP), maksimerer velfærd, og hvor ressourceknaphed overvindes med nye ressourcer, og et usundt miljø opvejes af en høj levestandard.

Relaterede sider:
  1. Miljø og Klima dimension Bæredygtige designløsninger skal tilgodese naturlige kredsløb og forhindre drivhusgasser i...
  2. Social/etisk dimension Når designere og producenter arbejder med bæredygtigt design, tages der hensyn...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  4. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  5. Move: A Bright Green Laptop Design idé: En bæredygtig bærbar – designet til ikke at...