Vugge til Grav – LCA

 

Fra ”vugge til grav” blev et begreb og paradigme, der skulle se nærmere på produktets livscyklus og fungere som ideal for minimalt belastende design. Hele den vestlige produktionskultur i dag bygger på, at vi tager råstoffer fra naturens ‘vugge’ og forarbejder dem til et produkt, som vi så smider i ‘graven’, når det er opbrugt. Nogle af disse produkter indgår i en genbrugscyklus. Produktets samlede belastning af såvel natur som mennesker skal indgå i den samlede vurdering. Hovedparametrene i livscyklusvurderinger er:


Reducer

Genbrug

Recirkuler


Livscyklusvurderinger kaldes ofte bare LCA (efter engelsk Life Cycle Assessment). Det er nogle metoder inden for bæredygtighed, der kan bruges til at vurdere produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele deres livscyklus fra “vugge til grav”, dvs. fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af det inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse og evt. genbrug af det kasserede produkt. Ved at kigge på designprodukterne i et livscyklusperspektiv sikrer man, at miljøindsatsen koncentreres, hvor det giver størst mulig miljømæssig gevinst, og at man husker at se på hele produktets cyklus.

Det er oplagt at inddrage livscyklusvurderinger i designprocessen, så man får tænkt miljøbelastningerne i alle faser af produktets livsforløb igennem. Her kan man starte med at opstille miljømæssige kravspecifikationer for produktet i de forskellige faser og så ud fra det undersøge de reelle muligheder og alternativer.

LCA Center Danmark (http://www.lca-center.dk/) er oprettet af Miljøstyrelsen og har til formål at hjælpe dansk erhvervsliv i gang med livscyklusvurderinger og beslægtede discipliner, som produktorientering af miljøarbejdet, miljøvaredeklarationer (http://www.mvd.dk/), livscykluskoncepter og økodesign.


LCA-produktanalyse, der blandt andet tager udgangspunkt  Miljøstyrelsens anbefalinger:

 Valg og brug af materialer

• Begrænse indholdet af miljø- og sundhedsfarlige stoffer

• Indarbejde genanvendte og genanvendelige materialer

• Bruge mere holdbare materialer

• Bruge mindre mængder materiale


I processerne

• Nedbringe spildmængderne

• Nedbringe energiforbruget eller bruge vedvarende energi

• Nedbringe brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Kan farlige stoffer erstattes?

• Sørge for at genbruge komponenter. Når produktet er udtjent kan enkelte dele genbruges i en ny produktion

eller dele kan smeltes om til nye

• Sørge for at  produktet er let adskilleligt, således at genbrug af komponenter og genbrug af materialer bliver muligt

 Transport 

• Reducer vægt for at spare energi ved transport

• Sørg for at udvikle retur- eller genanvendelig emballage eller undgå emballage

• Brug emballage med maksimal nyttevirkning for at spare plads

 • Vælg et effektivt transportsystem – god kapacitetsudnyttelse, lavt brændstofforbrug osv.


Brug af produktet

• Sørge for at produktet har en lang holdbarhed og ikke er modepræget

• Sørge for at produktet  kan opfylde flere funktioner end én

• Sørge for energieffektivitet

• Nedbringe mængden af affald og udledninger

• Minimere emballagen

• Sørge for at produktet kan opgraderes eller repareres


Genbrug og genanvendelse

• Indarbejde genanvendelige materialer

• Sørge for at produktet er let at skille ad efter brug

• Bruge flest mulige standardiserede materialer

• Sørge for mærkning af de enkelte dele

• Nedbringe antallet af komponenter i produktet

• Nedbringe antallet af forskellige materialer i produktet


Udvid produkters og komponenters levetid

• Sørge for at komponenter og dele af produkterne kan bruges

i andre produkter

• Sikre mulighed for opgradering af produktet

• Sørge for at gøre reservedele m.m. let tilgængelige mhp.

vedligeholdelse og reparation

• bruge istandsatte dele fra udtjente produkter

Bortskaffelse

• Kan alle eller dele af materialerne genbruges?

• Kan det formuldes eller komposteres, således at det kan gøre gavn i naturen?

• Sørge for at arbejde med biologisk nedbrydelige materialer uden brug af farlige kemikalier og giftstoffer.

• Forsyn produktet med en vejledning i, hvorledes det optimalt bortskaffes og nedbrydes

• Sørge for at de dele af produktet eller komponenterne, som ikke kan genbruges, kan afbrændes med energigenvinding eller som sidste mulighed kan deponeres med mindst mulig miljøbelastning.

 (Mere viden om affald kan I hente hos Dansk Center for Affald

(www.affaldsinfo.dk). Her er der oplysninger om håndtering af forskellige

affaldstyper, bortskaffelsesmetoder og -teknikker)


Når affald kun består af organisk stof, kan det omsættes og genbruges af planterne. Men når affaldet består af giftige og tungt nedbrydelige, syntetiske stoffer, eller når det indeholder ikke nedbrydelige tungmetaller, giver affaldet anledning til, at der opstår et affaldsproblem.

 En anden affaldsreduktionsstrategi er incineration. Men affald i incineratorer brænder kun på grund af værdifulde materialer som papir og plastik. Disse materialer er aldrig blevet skabt for at blive kunne brændt på en forsvarlig måde. Og de afgiver dioxiner og toxiner når de afbrændes.

Luft, vand og jord absorberer ikke affald på en sund og bæredygtigt vis, med mindre affaldet i sig selv er sundt og biologisk nedbrydeligt.


Relaterede sider:
  1. Vugge til Vugge [caption id="attachment_678" align="alignleft" width="250" caption="McDonough og Braungart de to...
  2. Livscyklusvurdering (LCA) af Vestas Møller Vestas har siden 1999 arbejdet med livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment,...
  3. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  4. Move: A Bright Green Laptop Design idé: En bæredygtig bærbar – designet til ikke at...
  5. PAPCoRN Visionen [caption id="attachment_1343" align="alignright" width="273" caption="PAPCoRN 2002, komposterbart engangsservice. Anne...