Vugge til Vugge

McDonough og Braungart de to ophavsmænd til "Vugge til Vugge" pradigmet.

McDonough og Braungart de to ophavsmænd til "Vugge til Vugge" pradigmet.

”Vugge til vugge” er et nyt koncept for produktion, forbrug, planlægning og design, som sætter fokus på ’affald’ og som ser alle materielle processer som del af lukkede kredsløb.  Ophavsmændene til Cradle to Cradle-konceptet er Dr. Michael Braungart, der er kemiker og har en fortid i Greenpeace, og arkitekten William McDonough. Sammen arbejder de med store multinationale selskaber som Philips, Ford, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, Pepsi Cola m.fl. om at fremstille alt fra sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper. ”Vugge til vugge”-konceptet ligger på mange måder i forlængelse af de miljødesignstrategier, som har været udtænkt siden 1970’erne. Men det særlige er, at der er tale om et paradigmeskift, der ikke kun  taler til de ’fodformede’ med de rigtige holdninger til miljø og økologi, men også til politikere, producenter, designere, forbrugere og en lang række andre mennesker, som er begyndt at bekende sig til “vugge til vugge”. Dette er konceptets store styrke – at det kan samle og inspirere folk. Det nye ved ”vugge til vugge”-paradigmet er,  at tankegangen om at minimere det menneskelige fodaftryk på planeten skiftes ud med et ønske om at sætte store intelligente fodaftryk på planeten ved at designe, producere og genindvinde materialerne fra vores produkter og bygninger, så de efter endt brug bliver til gavn for fremtidige generationer af produkter og Jordens levende systemer. Det er igen ikke nye tanker, men gennem en certificeringsmodel bliver de sat i system.  Som andre bæredygtige designere og tænkere er Braungart og McDonough interesserede i, at vi i stedet for at producere affald, der forurener og fylder på vores lossepladser, kan designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer eller genbruges  i de fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og levende organismer. Det, der er overbevisende, er at Braungart og McDonough er, at de ikke bare mener, at det nødvendigt for at vi forsat kan leve på planeten, men at de insisterer på, at det er økonomisk profitabelt i et rimeligt omfang.

Et nyt design koncept

Braungart og McDonough foreslår en ny designopgave, som for alvor gør op med de eksisterende destruktive produktionsmetoder, produkter og affaldsdepoter.

De foreslår følgende:

  • Bygninger, der ligesom træer producerer mere energi end de forbruger, og renser eget spildevand
  • Fabrikker, der producerer spildevand, der kan drikkes
  • Produkter, som, når deres nytteværdi er forbi, ikke bliver til nytteløst affald, men kan smides på jorden og gå i opløsning, så de bliver omdannet til føde for planter og dyr og næringsstoffer til jorden; eller som igen kan indgå i industrielle cyklusser og levere råmaterialer af høj kvalitet til nye produkter
  • Materialer til en værdi af milliarder eller endda billioner af dollars årligt, beregnet til menneskelige og naturlige formål
  • Transport, som forbedrer livskvaliteten, samtidig med at den leverer varer og serviceydelser
  • En verden af overflod og ikke med begrænsninger, forurening og affald .

Inpiration fra en myretue

myre. Foto: R.R.

I stedet for at fokusere på at minimere vores skadelige indvirkning på omgivelserne, så anviser ”vugge til vugge” med en ny tankegang, hvordan vi kan designe vores produktion og moderne forbrugsgoder, så de ikke blot gør mindre skade, men er direkte til gavn for planeten. Inspirationen til ”vugge til vugge” er hentet fra naturens økosystemer:

Sammenlagt har alle planetens myrer en biomasse, der er større end menneskenes. Og myrerne har været ufatteligt arbejdsomme i millioner af år. Alligevel nærer deres produktivitet planterne, dyrene og jorden. Den menneskelige industri har kun været i sving i lidt mere end et århundrede, og alligevel har den forårsaget forringelse af stort set ethvert økosystem på planeten. Naturen har ikke noget designproblem.

Tænk på et samfund af myrer. Som en del af deres daglige aktiviteter udfører de følgende:

  • Håndterer sikkert og effektivt deres egne materielle spildprodukter og dem, der er efterladt af andre arter
  • Dyrker og høster deres egen mad, samtidig med at de nærer det økosystem, de er en del af
  • Konstruerer huse, gårde, lossepladser, kirkegårde, beboelseskvarterer og fødevarelagre ud fra materialer, som kan genbruges 100%
  • Skaber desinficerende midler og medicin, som er sund sikker og biologisk nedbrydelig
  • Vedligeholder jordbundens sundhed for hele planeten

 (Michael Braungart og William McDonough: Cradle to Cradle - Rigdom og vækst uden affald, 2009, s. 94)

Homo Sapiens er ikke en myre

Dette er et uendeligt smukt og forførende billede af myrernes biokredsløb, der opretholder en balance og en orden, og det er helt klart, at vi kan gøre langt mindre skade med gode bæredygtige designprodukter. Problemet er, at vi næsten altid vil forbruge mere, end vi leverer tilbage. Når vi fremstiller en radio, så kræver det energi og materialer. Kabinettet i denne radio består af træ, der skal fældes,  skæres op og omskabes til finer, formbøjes og lakeres, før det bliver til et kabinet. Det er arbejdskrævende samt energi- og materialekrævende processer.

I radioen indgår også en række af metaller, som skal udvindes i miner forskellige steder i verden, og minedrift har det med at ødelægge naturlige økosystemer. Når en radio er produceret, skal den emballeres, og det er igen særdeles ressourcekrævende. Og så skal den transporteres. Når den transporteres, brændes kul eller benzin af. Her er igen tale om et energitab, fordi molekylestrukturen i benzinen bliver ødelagt, når den brændes af i motoren – og der bliver tilmed udledt skadelig CO2. Hvis radioen skal genanvendes, skal den demonteres, og de forskellige materialer skal samles og omsmeltes, så de kan bruges til nye formål – igen en særdeles arbejds- og energikrævende proces. Braungart og McDonough vil dertil indvende, at vi kan bruge alternativ energi fra fx vindmøller eller solceller – og det kan sikkert godt lade sig gøre på længere sigt, hvis politikerne tør lave en stor satsning på dette område. Faktum er, at den alternative, CO2-frie energi ikke er tilgængelig i så store mængder lige nu. Braungart og McDonough er interesserede i biologiske og tekniske recirkulationssystemer, og det er selvfølgelig en rigtig god idé, og det bør man i høj grad satse på. Men problemet er, at nogle materialer kan blive downcyklede, dvs. at de bliver af en ringere kvalitet i takt med, at de bliver smeltet om og genanvendt mange gange. Det er med andre ord vældig svært selv indenfor et bæredygtigt paradigme ikke at lide tab, såvel materialemæssigt som energimæssigt – og det selvom  man i udgangspunktet tænker, at produkterne skal kunne genanvendes, så de ikke bidrager til, at affaldsbjergene vokser. Men idéen om produktcyklusser er helt igennem god og nødvendig, om end vi er ikke myrer i et lukket økosystem af biologisk materiale, men derimod homo sapiens -  intelligente, forfængelige, begærlige, grænsesøgende, teknisk nysgerrige og legesyge, såvel som  omsorgsfulde og sociale.

Den biologiske og den tekniske næringscirkel

”Vugge til vugge”-konceptet påpeger, at vi kan designe vores produkter på en sådan måde, at de ved slutningen af deres levetid kan skilles ad og blive til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer. Biologiske næringsstoffer er de dele af produktionen, der ved slutningen af produktets aktivitetsperiode kan indgå i ny produktion eller komposteres og dermed tjene som gødning for jorden. Tekniske næringsstoffer er ikke-komposterbare materialer, der er fremstillet således, at de kan cirkulere uendeligt inden for lukkede industrielle kredsløb, uden at de bliver ‘nedadbrugt’ (dvs. får en dårligere kvalitet) eller forurener i processen.  Cradle to Cradle-produktionsparadigmet er optaget af,  hvordan vi kan opgradere materialer i løbet af produktionsprocessen. Fx er det spildevand, som tekstilfabrikanten Rohner i Schweiz leder ud af virksomheden efter omlægning til Cradle to Cradle-produktionsprincipperne, renere end det vand, der kommer ind i virksomheden, takket være udviklingen af miljøvenlige farvestoffer, tekstiler og et biologisk vandrensningssystem.

“Vugge til vugge”-produktionsmodellen viser, hvordan menneskelige produkter fra starten kan designes på en sådan måde, at de ved slutningen af deres levetid skaber næring for noget nyt. Enten i form af ‘biologiske næringsstoffer’, der let går tilbage til vandet eller jorden uden at afgive syntetiske materialer eller giftstoffer, eller som ‘tekniske næringsstoffer’, der kontinuerligt cirkulerer som rene og værdifulde materialer inden for lukkede industrielle kredsløb.

   epea-diagram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mira-stolen et eksempel på et produkt der kan genanvendes. Producent: Herman Miller, USA. Foto: Herman Miller


Mira-stolen et eksempel på et produkt der kan genanvendes. Producent: Herman Miller, USA. Foto: Herman Miller

Mirra-stolen er et “Vugge til vugge”-produkt fra Herman Miller, USA. Stolen kan adskilles, og dermed er den let at genbruge. Mirra er godkendt som C2C-produkt efter den certificerings-ordning, MBDC har udformet. Det indebærer, at stolen kan skilles i samtlige sine bestanddele på fem minutter, at 44 pct. af stolen består af genanvendte materialer, og at 99 pct. af den brugte stol kan indgå som ’næringsstoffer’ ved fremstilling af nye stole eller andre produkter.

“Vugge til vugge” sko

Skovirksomheden Nike  arbejder på at indføre ”Vugge til Vugge” metoder. Deres Hovedkvater er tegnet af William McDonought + Partners til deres hovedkvarter i Holland som et bæredygtigt byggeri. I 2005 lavede de en testproduktion af en bæredygtig sko. Skoen Nike Considered var designet således at den kan genbruges. Sålen er ikke limet til skoen. Men klikkes ned i en geometrisk syning. Skoen indeholde ikke længere kemiske giftstoffer, og skoen kan genbuges efter endt brug. Det var et mål at udvikle et genbrugssytem hvad angår sko og stiller nogle helt specifikke krav til udformningen af designet, der skal være til nemt at skille ad. Det sætter også nogle meget specifikke og målbare krav til brugen af materialer de skal være giftfrie, genbruges eller optages i naturen.

Nike Considered - en giftfri sko der kan genbruges til nye formål. Foto: Nike

Nike Considered - en giftfri sko der kan genbruges til nye formål. Foto: Nike

Skoen har ikke affødt mange andre bæredygtige tiltag hos Nike måske er det for stor en mundfuld for de fleste forbruger. Det skal også nævnes at Nike før i tiden har haft problemer med uetiske arbejdsvilkår og har brugt børnearbejde i derer fabrikker. Der er en lang vej til at store producenter omlægger større dele af deres produktion til “Vugge til vugge” principper måske fordi interessen for at købe disse produkter hos forbrugerene endnu ikke er stor nok.

 

 

 

 

 

 

Relaterede sider:
  1. Vugge til Grav – LCA   Fra ”vugge til grav” blev et begreb og paradigme,...
  2. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  3. Film Der er blevet tilrettelagt og produceret 7 små film til...
  4. Move: A Bright Green Laptop Design idé: En bæredygtig bærbar – designet til ikke at...