Vindmøllens design og æstetik


»Med nutidens mølleparker tilfører vi landskabet og os selv energi både i direkte og overført (æstetisk) betydning. Ved at »brugbargøre« landskabet med vindmøller, former vi det. I den proces svarer landskabet så igen ved at forme os, så vi på længere sigt accepterer møllerne og til sidst betragter dem, dels som en hjælp til billigere energi, delssom landskabselement på linie med vandmøller, sluser, broer og kraner. De får en funktionel og æstetisk værdi, som hjælper os til at opleve dem som smukke, som landskabelig »musik«.« (Steen Estvad Petersen, Arkitekt MAA, Leder af Byggeriets Studiearkiv, Kunstakademiet i København.)

Vindmøller i landskab. Foto: jpg

Vindmøller i landskab. Foto: jpg

Vindmøllens design og æstetik har ændret sig gennem tiden. Der er forskelle ting, der er afgørende for, hvordan vindmøllen fremtræder som et stykke design i landskabet. Dens størrelse, formen og antallet af vinger, formen på møllehatten og på mølletårnet og så er der møllens farveholdning, hvor hvid og grå er de fortrukne farver. Møllens placering er også vigtigt, hvordan føjer den sig ind i landskabet, hvordan er dens skala i forhold til andre bygninger, elmaster og fabriksanlæg mm.

Det har stor betydning for oplevelsen af vindmøllen i landskabet, om den står alene, eller den er sat i formation eller står på lige linier i landskabet.

Det er også afgørende. hvilket landskab vindmøllen er placeret i. Vindmøllerne opleves forskellige alt afhængigt af, om de er opstillet på havet, i et fladt marklandskab eller et bakket og kurvet landskab.

Hvorvidt man opfatter møllen  som et nødvendigt og derved tillige skønt landskabsdesign eller om man ser det som et element der virker som et fremmelegeme i landskabet, afhænger ikke bare af den enkelte mølles æstetiske udformning, men også af  hvilke holdninger man har til miljø, bæredygtighed, teknik og politik.

Vindmøller og modernismen maskinæstetik

De moderne møller er ikke små hyggelige landsbymøller, men moderne energi ‘kraftværker’, der i sin æstetiske udformning trækker på en modernistisk maskinæstetik.

Bernd and Hilla Becher.

Bernd and Hilla Becher.


Deres udformning og æstetik understøtter deres funktion som energiskabende kraftværker. Med deres vinger trækker de på referencer til flyvemaskiner og helikoptere og deres æstetiske udtryk er præget af et enkelt, stramt og præcist formsprog. Det er et formsprog, der har sine rødder i den danske og internationale modernisme, hvor designere arbejdede ud fra nye idealer om, at design og arkitektur skulle være enkelt, let, rent, lyst og sagligt og havde maskiner, fabriksanlæg, kornsiloer og flyvemaskiner som forbilleder. For modernisterne var ingeniøren, som han fremstod på tærsklen til det 20. århundrede, den nye ‘ædle vilde’, fordi han turde kaste traditionen over bord og vise begejstring for moderne teknologi. Visionen var, at industrikulturens teknologi og videnskab skulle gennemtrænge hele livet og skabe fundamentet for sociale forbedringer.

Villa Savoie, 1929, arkitekt. Le Corbusier. Foto: e-architect.co.uk

Villa Savoie, 1929, arkitekt. Le Corbusier. Foto: e-architect.co.uk

De moderne formgivere arbejdede på et industrielt, masseperfektionerede udtryk – de store serier, de anonyme mønstre og det universelle look. Den er denne modernistiske æstetisk  som mange vindmøller relaterer  sig til.


Vindmøller i landskab og til havs

Når vindmøller skal placeres i landskabet, kan man lige så godt se i øjnene, at disse møller ikke kan skjules eller camoufleres. Det helt centrale er at få skabt det bedst mulige samspil mellem møllerne og landskabet. Skala og identitet, former og bevægelser i landskabet. Vindkraften har stor betydning for både økonomi, forsyningssikkerhed og miljø.

De nye store vindmøller skal indpasses i forhold til landskab og naboer, men særligt klimaproblematikken gør det påkrævet, at forskellige miljømæssige interesser afvejes overfor hinanden. Der er opstillet over 5000 vindmøller på landjorden og  inden for de seneste par år er flere vindmølleparker blevet oprettet i havet ud for kysten. Fordelen ved såkaldte off-shore-vindmøller er, at placeringen på havet giver en kraftigere og mere jævn vind – samtidig slipper man for eventuelle protester fra lokale beboere. I England og Holland arbejder man på at sætte  møllerne så langt ude på havet, at de er ude over kimmingen. Til gengæld er strøm produceret fra off-shore-vindmøller dyrere, dels pga. større anlægsomkostninger til fundament og havkabler, men også fordi det er vanskeligere at vedligeholde møllerne, som udsættes for et stort slid pga. det barske havmiljø. Af denne grund går udviklingen på mølleområdet i retning af større møller, der kan udvikle mere energi på ét og samme fundament.

 

Relaterede sider:
  1. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  2. Bæredygtigt design fra 1980 og frem til i dag. I 1974 blev miljø sat på den politiske dagsorden i...
  3. Miljøbevidsthed og design  70´ernes begyndende miljøbevidsthed Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’...
  4. Vind – en bæredygtigt energikilde [caption id="attachment_1782" align="alignright" width="220" caption="Vindmøller fra Vestas. Foto: Vestas"][/caption] Udviklingen...
  5. Vindmølle designet af Jacob Jensen Design [media id=2 width=640 height=392] En vindmølle af Jacob Jensen...