Vindmøllernes historie

Danmark har i mange år været førende indenfor vindmølleteknologi, og det skyldes blandt andet det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen, Tvindmøllen og etableringen af Vestas. Vindmøller har en funktion og er et stykke moderne design og arkitektur, hvis form og funktion har ændret sig over tid. Vindmøllernes design ændrer sig hele tiden. Målet er ofte at gøre dem mere energieffektive, at forbedre deres funktionsdygtighed ogat skabe sikkerhedsforanstaltninger.  Men der er også tænkt over vindmøllen æstetik, altså hvordan den ser ud, og hvordan dens formsprog forholder sig til andre moderne energiproducerende anlæg.

Vindmøller på Mykenos i Grækenland: travelblog.org/

Vindmøller på Mykenos i Grækenland: travelblog.org/

Men vindmøllens historie går langt tilbage i historien. Vindens energi er fra meget gammel tid blevet brugt til sejlskibe, men de første vindmøller blev bygget i Asien. Europas første vindmøller blev bygget omkring år 1100. De blev brugt til at pumpe vand op med og som kornmøller. De ældste europæiske vindmøller havde lave, kraftige tårne, som var bygget af sten eller mursten. Vingerne var af sejl og spændt ud på et træskelet. Man ser stadig disse møller i Grækenland eller andre middelhavslande den dag i dag.

Fra stubmøller til Dybbøl Mølle med Hollandsk inspiration.

I Danmark har man brugt vindmøller siden 1200-tallet. De første vindmøller var lavet af træ , og der er intet tilbage af dem. De såkaldte stubmøller med fire vinger anbragt på en stub kan i dag ses på Frilandsmuseet HJerl Hede og på Frilandsmuseet i Lyngby nord for København. I 1800-tallet kom en ny vindmølletype til Danmark fra Holland. Den mest kendte danske mølle af den hollandske type er nok Dybbøl Mølle ved Sønderborg. Den blev et nationalt symbol fordi den blev ødelagt under de dansk-tyske krige i 1849 og 1864 og senere er den blevet genopbygget.

Dybbøl Mølle. Foto: i2-images.tv2.dk/

Dybbøl Mølle. Foto: i2-images.tv2.dk/

At være møller var på dette tidspunkt et privilegeret erhverv. Hver mølle havde eneret på at male bøndernes korn i et bestemt område, og mølleren var ofte en fremtrædende mand i sognet. I 1880 var der ca. 2.300 selvstændige vindmøller i Danmark. Men ved århundredeskiftet begyndte vindmøllerne at blive fortrængt af de nye dampmøller i byerne – kulfyrede dampmaskiner gav en billigere og en mere pålidelig energi end de gamle vindmøller. Mølleprivilegierne blev afskaffet i 1862, da næringsfrihed blev indført i Danmark. Det betød at landmændene fik lov til at have deres egne gårdmøller. Ophævelsen af disse mølleprivilegier betød også, at det nu blev muligt for landmændene selv at opføre husmøller så de kunne male deres eget korn. Man regner med, at der var et sted mellem 20.000 og 30.000 husmøller omkring 1920 i Danmark.

Charles F. Brush  – en vindmøllepioner

Charles Brush vindmølle. Foto:brightknowledge.org

Charles Brush vindmølle. Foto:brightknowledge.org


Charles F. Brush (1849-1929) er en af grundlæggerne af den amerikanske el-industri. Han opfandt bl.a. en meget effektiv jævnstrømsdynamo til elforsyning. I vinteren 1887-88 byggede Brush, hvad der så vidt vides er verdens første automatisk fungerende vindmølletil elfremstilling. Der er tale om en kæmpevindmølle – verdens største – med en rotordiameter på 17 m og 144 rotorblade i cedertræ.

Poul la Cour Mølle

I 1891 startede fysikeren Poul la Cour, der var lærer i naturvidenskab på Askov Højskole, at eksperimentere med vindkraft til produktion af elektrisk strøm. La Cours mølle producerede jævnstrøm til højskolen og senere også til folk i Askov by. Han eksperimenterede desuden med at oplagre vindens energi i form af brint og ilt.

mollerne

Askov-møllen brændte i 1929, men en ny mølle blev opført og blev først revet ned i 1968. Under de to verdenskrige, da der var mangel på kul og olie, var der mange, der vendte tilbage vindkraften.

Gedsermøllen

Johannes Jull, der havde været på kursus hos Poul la Cour på Askov Højskole gennem førte i 1950 en række forsøg med vekselstrømsproducerende vindmøller. Juul konstruerede den såkaldte Gedsermølle, som har været en stor inspirationskilde for den vindmølleindustri, der langsomt udviklede sig fra 1970erne og frem til i dag. Gedsermøllen var i drift fra 1957 til 1967. Den havde en effekt på 200 kilowatt og tre vinger med en diameter på 27 meter – samme størrelse som de moderne vindmøller nåede op på i slutningen af 1980erne. Juul opfandt også de luftbremser, der sidder på vingespidserne af mange moderne vindmøller. Møllen i Gedser var et led i Danske Elværkers Forenings vindkraftprogram, som blev afsluttet i 1962. Gedsermøllen fik nyt liv i 1977 som følge af energikrisen. Det skete med støtte fra bl.a. den amerikanske rumfartsorganisation NASA, der mente at netop Gedsermøllen var egnet for de måleresultater, de havde brug for i deres kortlægning af vindenergiens muligheder og begrænsninger.

Gedsermøllen" af Johannes Jull, 1957. Foto: Gedser turistbureau.

Gedsermøllen" af Johannes Jull, 1957. Foto: Gedser turistbureau.

Gedsermøllen indgår som en del af det danske kulturministeriums designkanon, og en del af begrundelsen for valget lyder således:

”I 1950’erne var det endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst.  
I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver, gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource, vi har allermest af: vind. Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen om et bæredygtigt energiforbrug.

Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget, når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved indsejlingen til København, og overalt i landet.”

Tvindmøllen

Da olielandene i 1973 begyndte at sætte prisen på råolie kraftigt op, opstod der yderligere en interesse for vindenergi og anden alternativ energi. I 1975–1978 opførte elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”. At Tvindmøllen  blev bygget af en flok amatører, hvoraf meget få havde haft værktøj i hånden før, gjorde ikke symbolværdien mindre. Tvinds credo har altid været, at ”man kan, hvad man vil ”. Der blev dog  hentet viden og idéer hos udenlandske og indenlandske eksperter, der bidrog med at designe og beregne den kæmpestore mølle, blandt andet folk fra både Risø og DTH.

. I 1975 – 1978 opførte elever og lærere på Tvind skolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”.  Foto: Tvind

. I 1975 – 1978 opførte elever og lærere på Tvind skolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”. Foto: Tvind

Spørger man folk i vindkraftbranchen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: at Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til A-kraft. Peter Hjuler, programleder for vindkraftforskningen på Risø, som selv arbejdede med et delprojekt på Tvindmøllen, mener at: Tvindmøllen på flere områder satte gang i en egentlig forskning indenfor vindkraft. For eksempel gik Risø i gang med at arbejde med aerodynamik, efter at tre forskere fra Risø havde været involveret i at udforme og beregne Tvindmøllens vinger.

Forkningscenter Risø

Forskningscenter Risø blev oprindelig dannet som et nationalt center for atomkraftforskning. I dag er det langt mere kendt for sin vindkraftforskning. Forskningscenter Risøs Afdeling for vindenergi og atmosfærefysik har ca. 100 ansatte, der arbejder med grundforskning indenfor aerodynamik og strukturdynamik, vindmølleteknologi og vindressourcevurderinger. Centret har også en mindre kommerciel afdeling, der arbejder med typegodkendelser af vindmøller.

Vestas

I slutningen af 1970erne begyndte den vestjyske maskinfabrik Vestas, der indtil da havde fremstillet landbrugsvogne, at udvikle vindmøller som alternativ energikilde. Oliekrisen i 1970 erne betød, at der opstod et behov for alternativ energi i form af vindmøller. Den første mølle fra Vestas kom på markedet i 1979. Vestas startede med at producere en piskerismølle – kaldet Darrius-møllen som dog viste sig ikke være særlig effektiv. I slutningen af 1970erne var Vestas på udkig efter en ny, effektiv mølle, og efter testning af mange forskellige møller kom man  frem til, at man ville satse på en HVK-mølle, der er en stamfar til Vestas-møllerne. Fremtiden tegnede lyst, da man kom ind på markedet i blandt andet USA, men allerede i 1986 gik det galt, da Vestas måtte gå i betalingsstandsning, da et tilskud til vindmøller i Californien faldt bort. Allerede i 1987 blev Vestas reetableret, og koncernen producerede herefter udelukkende vindmøller. I 2000 fik Vestas sin største enkeltordre, nemlig at levere 1.800 møller til et spansk energiselskab. I 2004 fusionerede Vestas med en anden stor dansk vindmølleproducent, MEG Micon, der derved blev verdens største virksomhed i denne branche.

 

Vindmøller fra Vestas. Foto: Vestas

Vindmøller fra Vestas. Foto: Vestas



Efter en lang udviklingsperioden regnes Vestas i dag for a tvære verdens førende inden for sit felt og den største målt på antal opstillede vindmøller og det er på trods af at Vestas har været i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen i 2009.

Andre danske vindmølleproducenter

Firrmaet Danregn i Brande leverede vandingsanlæg til landbruget, men begyndte i 1980 at producere Bonus-møller. Samme år begyndte Nordtank i Balle på Djursland at producere vindmøller. Micon blev Grundlagt 1983 i Mørup ved Randers og leverede allerede det første år sin første vindmølle. NEG Micon blev etableret i 1997 ved en fusion mellem Nordtank Energy Group (NEG) i Balle ved Grenaa og Micon i Randers. NEG Micon havde inden fusionen opstillet ca. 10.000 vindmølleri 38 lande, som på daværende tidspunkt dækkede ca. 20% af den installerede vindkraft på verdensplan. I 2004 fusionerede NEG Micon med Vestas.

Relaterede sider:
  1. Livscyklusvurdering (LCA) af Vestas Møller Vestas har siden 1999 arbejdet med livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment,...
  2. Vind – en bæredygtigt energikilde [caption id="attachment_1782" align="alignright" width="220" caption="Vindmøller fra Vestas. Foto: Vestas"][/caption] Udviklingen...
  3. Sådan fungerer en vindmølle En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve...
  4. Vind Vindmøller og moderne vindenergi Vindkraft er indtil videre det økonomisk...
  5. Vindmølle designet af Jacob Jensen Design [media id=2 width=640 height=392] En vindmølle af Jacob Jensen...