Vindmølle designet af Jacob Jensen Design





Get the Flash Player to see the wordTube Media Player.

En vindmølle af Jacob Jensen design

Jacob Jensen Design er særligt kendt for sit B&O-design, Gaggenau hårde hvidevarer og tegnestuens eget brand JACOB JENSEN™.

Jacob Jensen Design er en af verdens mest prisbelønnede tegnestuer. Gennem seks årtier har tegnestuens to generationer – Jacob Jensen og Timothy Jacob Jensen – formgivet en række designikoner, der har ændret vores syn på, hvordan stereoanlæg, telefoner, kabeltromler, ure, røgalarmer, køkkener og en lang række andre af hverdagens

brugsprodukter kan se ud. Jacob Jensen Design er udstillet på mange design- og kunstmuseer verden over. I 1990 overtog sønnen Timothy Jensen tegnestuen. I dag spænder tegnestuens aktiviteter i dag meget vidt – grafisk design, kulturhuse, biler og vindmøller.

Jacob Jensen Design fik i 1993 til opgave at designe en vindmølle for Nordtank Energy Group (NEG) i Balle ved Grenaa. Jacob Jensen Design analyserede sig frem til, at der var to grundlæggende problemer med vindmøllens udformning:

1)     Det ene var de støjgener, som de traditionelle møller forårsagede; et problem der var blevet løst ved at udforme en forløber i stedet for en bagløber. (se afsnit om: Hvordan fungerer en vindmølle?)

2)     Det andet angik møllens æstetiske udformning – vindmøllen er en formgivningsmæssig udfordring, da den består af et højt tårn med en nacelle øverst på tværs og vinger der drejer rundt.

Jacob Jensen Design fik til opgave at komme forslag til, hvordan vindmøllens design kunne forbedres. De indledte en længere designproces, begyndte med en lang række utraditionelle forslag:


Den usynlige mølle

Tegnestuen lagde ud med den ultimative idé, der gik ud på at gøre vindmøllen til et usynligt design. På den måde ville man undgå at skæmme landskabet. Tegnestuen arbejdede med ideen om at designe en vindmølle med en spejlende overflade, således af møllen ville spejle formerne og farverne i sine omgivelser.

Den nedsænkede mølle

Et andet forslag gik ud på at konstruere en vindmølle, der kunne sænkes ned i jorden, når der alligevel ikke var noget vind. Forslaget var ikke så oplagt, da det sjældent er helt vindstille i Danmark.

Arkitektens trøst

Ideen var at skabe en mølle, hvor der voksende efeu op ad mølletårnet, hvilket ville få  møllen til bedre at falde ind i landskabet.

En Marguerit

En anden idé gik ud på at skabe en vindmølle, der lignede en stor marguerit, med knækket mølletårn. En idé der bryder med den modernistiske æstetik, der ellers er karakteristisk for vindmøller. 

Totempælen

Dette forslag gik efter devisen: ”If you can´t hide it – show it” og udformede et forslag til en totempæl med grafik.

En reklamesøjle

 Dette forslag gik ud på at bruge vindmøllen som en reklamesøjle.

Gittermasten

Et forslag var en moderne fortolkning af gittermasten, dvs. tårnet blev omdannet til en lettere konstruktion.

3 benskonstruktion: 

En vindmølle med tre ben – forslag der bryder med det lange tårn og gør konstruktionen lettere.


En harmonisk vindmølle

Der blev arbejdet på flere forslag, hvor generatoren og gearkassen er sænket ned i tårnet – det var en ingeniørmæssig udfordring, som det lykkedes at løse.  Det betød, at selve nacellen kunne udformes med en æstetisk lethed i udtrykket.

Efter endnu en lang række af utraditionelle forslag, som var lidt for utraditionelle for producentens ønsker:

 

Nordtank – NEG Micon 1,5MgW vindmølle, 1995 ( i dag Vestas)

Jacob Jensen Design opstillede 3 møller med hver deres formgivningsprofil: en traditionel, en mekanisk og en aerodynamisk.  Alle var mere traditionelle i deres formgivning end de ’vilde’ forslag tegnestuen lagde ud med. Valget faldt på en videre udvikling af den  aerodynamiske – hvilket var med til at understrege vindmøllens slægtskab med svævefly. 

Det særlige ved denne mølle, er den karakteristiske streg, der er med til at understrege hovedenergiens center. Desuden er der gjort op med det traditionelle lange stive tårn, idet tårnet er gjort tyndere ca. midt for vindbladet – hvilket igen giver vindmøllen et aerodynamisk og organisk præg.

Et andet vigtigt formgivningsmæssig tiltag er en grafisk markering af de farlige, mindre farlige og ufarlige områder inde i møllens tårn. For at man kan føre tilsyn eller reparere en vindmølle, er det i de store møller nødvendigt at kunne komme op i tårnet. For større møller vælges normalt det hule ståltårn, hvori der kan placeres stige eller elevator til møllehatten. Hertil har Jacob Jensen Design anvendt de alment udbredte signal farver: grøn, gul og rød. Når en tilsynsførende bevæger sig rundt i møllen, vil han tydeligt kunne se hvilke områder, der er det er farlige at nærme sig. Herved er vindmøllens sikkerhed blevet forbedret.

Jacob Jensen Designs vindmølle Nordtank – NEG Micon 1,5MgW kan ses ved lammefjorden på Sjælland, ved Ebeltoft og Tjæreborg i Jylland. Møllen har vundet har vundet følgende designpriser Red dot 1997, og IF Gute Industrie 1997.



Relaterede sider:
  1. Sådan fungerer en vindmølle En vindmølle udnytter vindens energi til at producere elektricitet. Selve...
  2. Film Der er blevet tilrettelagt og produceret 7 små film til...
  3. Bæredygtigt design Hvad er bæredygtigt design? Bæredygtighed tænkning udfordrer i disse år...
  4. Design og Klima Hvad har design egentlig med klima at gøre? For mange...
  5. Miljøbevidsthed og design  70´ernes begyndende miljøbevidsthed Igangsatte genbrugstanken, sammen med ’tilbage til naturen’...